Mequ´s væskevarmer med millionpotentiale testet i Sverige op til godkendelser

Medtech firmaet Mequ fra Glostrup ved København har netop i det svenske militær fået testet et udviklingsprodukt, som er verdens mindste væskevarmer til blod og andre infusionsvæsker. Den svenske test kommer i slutløbet mod den vigtige CE godkendelse og senere FDA godkendelse i USA, så væskevarmeren med et millionpotentiale kan bruges både i militæret, ambulancer, redningshold, sygehuse og humanitære organisationer.

- Vi forventer at få CE godkendelsen i år, og derpå senere FDA godkendelsen, siger Ulrik Krogh Andersen, som er CEO og grundlægger for firmaet med foreløbig en halv snes ansatte.

Væskevarmeren er afgørende, når patienter i ambulancer efter ulykker eller tilskadekomne i militæret skal have væsker med kropstemperaturen 37 grader. Den danske, statslige Markedsmodningsfonden ser store potentialer. De har i et projekt over 2,5 år med slut til sommer investeret 7 mio. DKK i et samlet budget på 12 mio. DKK for at gøre væskevarmeren markedsklar. De sidste penge kom fra interne og andre private investorer. Markedsmodningsfonden mener, at projektet i Mequ efter 5 år skaber 48 arbejdspladser og en omsætning på over 132 mio. DKK.

- Udviklingen arbejder for os i Danmark, Sverige og Norge fordi flere hospitaler får blodbanker udenfor hospitalerne, hvor blodet er kølet ned. Det gør det vigtigt, at blodet varmes op. Ellers virker transfusion stik mod hensigten, forklarer Ulrik Krogh Andersen.

Mequ var for nylig nomineret i den Danish Tech Challenge fordi væskevarmeren er lille, transportabel og let at bruge i kritiske situationer. Bag firmaet står ud over ingeniør Ulrik Krogh Andersen også arkitekt og designer Marie Lyhne, som tilpasser produktet, herunder med farver. I militæret skal den ikke være skrigende orange, men det skal den i en lægehelikopter, hvor man skal finde den hurtigt. Firmaet fik i seneste opgjorte regnskabsår 2014 et resultat på 1,6 mio. DKK og har en egenkapital på 3,6 mio. DKK.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: