fredag 26 april 2024

inloggad som

Københavnske Washa har 200 kunder i Malmø og venter break even i år

Den netbaserede, københavnske vaskeritjeneste, Washa, har på knap et år nået 200 kunder i Malmø. Det giver appetit på mere i Skåne, mens den danske forretning nu er nået op på en omsætning på en million danske kroner om måneden og over 50.000 aktive kunder. Øget vækst i Skåne og Danmark skal nås via nye millioner fra investorer, øget markedsføring og aftaler med PostNord i Sverige om at sende vasketøj som pakkepost.

Washa fungerer som en APP- og hjemmesidebaseret vaskeritjeneste, som via elektroniske bestillinger henter, renser og leverer kundernes tøj. Ifølge medstifter og CEO Jannick Christensen har kendte danske business angels som bl.a. Christian Stadil og Jesper Buch siden 2015 investeret samlet 7 mio. DKK i firmaet.

– Vores abonnementsaftaler vokser nu og skal det virkeligt have volumen vil investeringer på 10-20 mio. kunne bruges, men på kort sigt er en mio. rigeligt, siger Jannick Christensen.

Washas seneste offentlige regnskabsresultat for 2016 har et minus på 5 mio. Firmaet er ikke i plus endnu på grund af omkostninger og logistik, som skal bygges op, men det ændres.

– Vi forventer break even og plus i regnskabet fra omkring august, siger Jannick Christensen.

– En af årsagerne til break even er stigende abonnementsaftaler og aftaler om at sende vasketøj over hele Danmark som pakkepost via GLS. I Sverige er PostNord bedre end i Danmark, og vi er ved at lande en aftale med PostNord i Sverige, siger Jannick Christensen.

Hidtil har Washa selv kørt ud med biler for at hente og bringe vasketøj – også over Øresundsbron til Malmø, hvor firmaet stadig kører hver aften mandag til fredag fra vaskeriet i Kastrup ved Lufthavnen. Herfra skal firmaet ikke langt den 20. April på Clarion Hotel Copenhagen Airport, hvor de ved Øresundsbrons Business Meeting præsenterer deres business case.

Af Keld Broksø

Den netbaserede, københavnske vaskeritjeneste, Washa, har på knap et år nået 200 kunder i Malmø. Det giver appetit på mere […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Hon återvinner elbilsbatterier

    Veckans Lejonkulan gästas av Raula Runsten, medgrundare av Rebaba som utvecklar system för energilagring i industriell skala med hjälp av uttjänta elbilsbatterier.