Dansk-svensk samarbejde om indkøb og udbud trækker EU-sekretariat til København

I et samarbejde mellem blandt andre SIS, Swedish Standards Institute, og søsterorganisationen Dansk Standard, er det lykkedes at få et internationalt EU-sekretariat til København. Sekretariatet skal fastlægge og standardisere digitale rammer for fælleseuropæiske, elektroniske indkøbs- og udbudsprocesser, og det er godt nyt for regionen over Øresund: For erhvervslivet på begge sider af sundet giver nye sekretariat i København chancer for at påvirke de digitale processer i offentlige udbud for milliarder af euro i Europa – ligesom adskillige systemleverandører får større chancer for forretninger, når nye, digitale EU-standarder skal på plads over formentlig en treårig periode.

Selvom Danmark med sekretariatet driver arbejdet med at standardisere digitaliseringen af offentlige udbud og indkøb, så er der tale om et samarbejde både mellem Sverige, Danmark – ligesom Norge er med – selv om end landet ikke er med i EU. Der er kick-off-møde den 17.-18. juni, hvor arbejdet i sekretariatet lægges fast mere detaljeret.

Sekretariatet er en udløber af EU's nye udbudsdirektiv, som kræver, at medlemsstaternes offentlige indkøb og udbud skal gennemføres elektronisk fra 2018. Digitalisering skal derfor have fælles standarder og open source, så man kan udveksle data i alle faser af EU-udbud. Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, tror på et besparelsespotentiale:
Det offentlige i EU indkøber årligt for ca. 15.000 mia. DKK, så potentialet for besparelser er stort, fastslår Jesper Jerlang.

Han ser også forretningsmuligheder for udviklere og leverandører af indkøbs- og udbudssystemer til virksomheder og offentlige indkøbere.

Ud over SIS og Dansk Standard finansierer også det danske Erhvervsministerium og Digitaliseringsstyrelsen det nye sekretariat, som med en række overflyttede medarbejdere fra organisationerne derfor kun forventes at have årlige omkostninger på 800.000 DKK.

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: