Dansk prototype og nyt firma til drone-eftersøgning af miner

Med 16 mio. DKK i ryggen fra især den danske Innovationsfond testes til juni den første prototype af en DTU-udviklet minefinder tilkoblet droner. Det baner samtidig vejen for et specialfirma med internationalt potentiale for sporing af verdens millioner af miner. Det er dyrt at fjerne dem, men med en effektiv drone kan det blive meget billigere.

- Vi skal etablere et firma, som skal udbyde sporing af miner i foreløbig hele Nordeuropa, siger seniorforsker Arne Døssing, DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, der leder projektet med at udvikle den nye teknologi.

Alene i Danmark anslås det, at 10.000 ikke-eksploderede miner fra 2. verdenskrig er gemt i havet og på land. Det er krævende at fjerne minerne, før man eksempelvis lægger strømkabler til nye havvindmølleparker. Det fireårige forskningsprojekt er kun et år fremme, men det har ud over Innovationsfonden også støtte fra dronefirmaet Sky-Watch, Geo (der laver geoteknik undersøgelser for bl.a. havvindmølleparker), Ørsted (som etablerer nye havvindmølleparker) samt Søværnets Minørtjeneste. Partnerne har skudt 5 af de 16 mio. DKK i projektet.

- Projektet skal ikke kun kunne bruges af Sky-Watch, men også af andre dronefirmaer, understreger Arne Døssing.

Den ny teknik udnytter, at miner ofte er af stål, der er magnetisk. Den ny afsøgning efter miner foregår med ”magnetometre”, der kan måle små afvigelser i magnetismen i undergrunden. Det gør minerydningen mere præcis end med køretøjer på land og specialdykkere i kystområder. Sky-Watch har en drone, der som de første skal flyve med en såkaldt ”magnetometer-bird”. Det er projektets specialudviklede ramme, der skal hænge 5-10 meter under dronen. Den får fastgjort følsomme magnetometre. Magnetometerdronen vil også blive testet i Grønland til søgning efter mineraler.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: