Dansk oplader firma gå efter partner i fortsat ekspansion

Den danske vækstvirksomhed, Volt, er gået på jagt efter en stor partner for at opretholde en voldsom vækst, som har været i gang siden tre ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) løste et problem med opladere til mobiltelefoner på Roskilde Festival for blot tre år siden. I år blev ny rekord med 30.000 egenudviklede opladere udlejet på Roskilde Festival – lige som et halvt hundrede festivaler i eksempelvis Sverige, Tyskland, Schweiz, England og USA nu har brugt konceptet. Ideen er at løse den udfordring, at ved begivenheder som festivaler og konferencer er det ikke nemt at finde et elstik, hvor man kan lade mobilen ligge og lade op. I stedet lejer man en lille bærbar Volt-oplader, som så skiftes ud dagligt ved en stand, som har sat hele udskiftningen ind i computersystem.

Men selv om firmaet med nu 20 ansatte og flere hundrede deltidsansatte fortsat vækster og omsatte for godt 20 mio. DKK sidste år, og havde sit første overskud på 714.000 DKK efter skat, så tvinger markedets hurtige ændring Volt til at tænke nyt og i partner-baner.

- På de få år vi har haft Volt, så har markedet ændret sig. Man kan nu købe opladere flere og flere steder – eksempelvis i Netto. Det er kapitaltungt for et lille firma hele tiden at udvikle nye opladere, der svarer til markedets krav. Derfor har vi brug for en partner helst i Samsung-størrelsen. Vi kan så levere vores set-up med at sætte genopladning i system via boder med ansatte, forklarer en af de tre stiftere og daglig leder, Trygve Aabye Dam.

Volt har tidligere fået en business angel til at investere 1 mio. DKK i selskabet ligesom Roskilde Festival har lagt 600.000 DKK mod et delvis ejerskab samt lån for 1,4 mio. DKK. Hertil har de tre ejere selv skudt penge i.

- Der ligger i vores strategi med at få en partner nu, at vi også vil rejse yderligere kapital for at kunne vækste fortsat, beretter Trygve Aabye Dam.

 

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: