Danmark følger efter Sveriges hippiekultur for investeringer

Kort sagt: ”Hvordan skaber vi en bedre verden samtidig med gode forretninger?” Det lyder som et forældet hippie-spørgsmål til investeringer, men tanken har aldrig har været mere aktuel. Her er Sverige 10 år foran Danmark, der nu vil følge med.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

I København tog det fart, da Dansk Industri holdt årsmøde for tre uger siden med temaet: ”Hvordan kan virksomheder bidrage til at løse globale udfordringer?” Og i dag holder det dagbladet Børsen i København konference med impact investments som tema – samt om erfaringer i Sverige – med denne skribent som projektleder. Det er rygende aktuelt i Danmark at gøre som Sverige. Temaet er ikke længere for naivt eller hippieagtigt. Danskernes problem er, at svenskerne er 10 år foran - i fald man spørger Anders Klinkby, der taler i dag. Han var direktør for investeringsfondsbranchen (IFB), der nu er fusioneret med Finans Danmark for at skabe en stærkere organisation for kapitalforvaltere og investeringsfonde. Fusionen skal efter svensk forbillede bidrage til nye spilleregler for 847.000 investorer i investeringsfonde.

Danmark og Sverige er del af en global megatrend for ”Impact Investments”. Det handler om forbedringer - socialt og miljømæssigt - ikke blot for virksomhedernes skyld, men for verdens skyld. Samtidig med, at det er en god forretning. Det gælder nu om at få praktikken på plads. Som revolutionshelten Che Guevarra sagde: ”Ord, som ikke følges af handling, er uvæsentlige." Vi er nemlig i en revolution, når FaceBooks Mark Zuckerberg, Microsofts Bill Gates, BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs har impact investment-strategier. Hertil er dannelsen af The Global Impact Investing Network en ledetråd, der rejser praktiske spørgsmål som kan løses i fællesskab over sundet:

  • Hvordan agerer du, når det ikke er nok at skrive, at du investerer miljørigtigt og ansvarligt? Du skal også gøre det, vise det og dokumentere det.
  • Og i Danmark: Hvordan har impact investment en chance, når vilkårene for investeringer hæmmes af, at børsnoteringer forsvinder ud af landet til Sverige?

Men først en definition: Ved impact investment skal man skabe målbare forbedringer – og afkastet kommer i anden række. Investorer skal være villige til at acceptere lavere afkast i bytte for målbare forbedringer.  Som man kan se er der gråzoner mellem ansvarlige investeringer og impact investment. Men når Sverige går foran hjælper det Danmark til at komme helt med. Der tegner sig en klynge over Øresund for impact investment. I Danmark er frontløberne nemlig i hælene på Sverige:

  • PFA med 1 million pensionsopsparere, som i sommer lancerede strategien, ”PFA’s CR-Strategi 2017-2020 – Investering i et bæredygtigt Samfund”. Voldsomt er det, at PFA har offentlige lister med dem PFA undersøger for brud på værdisæt – og en offentlig liste over udelukkede virksomheder.
  • Villum Fonden og Velux Fonden, der støtter forskning, miljø, sociale mål og kultur. De har i alt uddelt 9,4 mia. kr. via en skærpet impact investment strategi betalt af Velux´ vinduer.
  • Pensiondanmark, hvor pensionskundernes opsparing er på 222 mia. kr. De har brugt tocifrede milliardbeløb i Copenhagen Infrastructure Partners, der bygger vindmølleparker og biokraftværker efter en strategi om ansvarlige investeringer.
  • Simon Boas Hoffmeyer, sustainability director, Carlsberg Group, har i to år forberedt en ny strategi fra for 47.000 ansatte: ”Together Towards ZERO”, der eliminerer CO2-udledning samt halverer vandforbruget i Carlsberg inden 2030.

Vi danskere kan stoppe med defensivt at smile, når investeringer skal skabe en bedre verden. Svenskerne mener det og oplever det som en god forretning. Det er en motivation, mens børsnoteringer af danske virksomheder i Sverige synes ustoppelige og danskerne skal lære om investeringer og spilleregler over Øresund. Det er ikke filantropi – det er cool business.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: