Øresundsregionen har forudsætninger for at blive et logistikcentrum i skandinavisk perspektiv, men mange virksomheder på begge sider af Sundet arbejder stadig i nationale organisationer. De, der er kommet længst i integrationssammenhæng, er konsulentfirmaerne, som ofte har nedsat Øresundsgrupper med eksperter.
Det er nogle af konklusionerne i forskningsrapporten Logistics in the Øresund Region after the Øresund Link, som præsenteres på et seminar arrangeret af Øresundsuniversitetet i morgen. Bag rapporten, som er en del af forskningsprogrammet Sjælland og Skåne – før, under og efter Broen, står forskere ved Handelshøjskolen i København og Lunds universitet.
De forudsætninger og barrierer, som udpeges i rapporten, adskiller sig ikke meget fra det, der plejer at blive fremhævet i integrationsdebatten. Højtuddannet arbejdskraft, god infrastruktur og stordriftsfordele gennem centralisering, giver muligheder, mens lovgivning, kulturforskelle og høje brotakster udgør forhindringer.
Det er værd at notere sig, at ikke engang et tværgående forskningsprojekt som dette er hævet over integrationsproblemerne. I stedet for blandede undersøgelsesgrupper med svenske og danske studenter er projektet på grund af tidspres og begrænset økonomi blevet gennemført som to særskilte undersøgelser i de respektive lande. Det indebar vanskeligheder, da resultaterne skulle tolkes, eftersom spørgeskemaet var blevet håndteret forskelligt på hver sin side af Sundet, og forskergrupperne havde divergerende opfattelser af, hvilke tolkninger der var relevante. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at den svenske undersøgelse blev gennemført inden broens åbning, og den danske bagefter.
