Kort sagt: En af de bærende ideer for integrationen er, at vi skal gøre Øresundsregionen til en iværksætterregion med udnyttelse af det innovative potentiale på tværs. Mens konkurserne hærger blegner ideen og initiativerne selv om de netop nu er nødvendige. Med afsæt i de seneste konkurstal har Rapidus fem bud på bidrag til ny opblomstring af innovationen på tværs.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Hårde fakta om konkurser viser, at svenske virksomheder klarer krisen bedre end de danske. En udveksling af ideer og initiativer burde være en selvfølge, når den ene part klarer sig bedre end den anden. Men selv da Rapidus i sidste uge kunne berette om opmuntrende initiativer for innovationen – herunder øget aktivitet fra business angels og venturekapitalister – så er det stadig svært at se, at den nødvendige innovation tænkes på tværs af regionen, hvor forskellene er til at tage at føle på:
533 danske virksomheder gik konkurs i februar – 16 % flere end i februar sidste år, hvor 460 virksomheder drejede nøglen om. I Sverige gik ”kun” 478 virksomheder konkurs i februar, hvilket helt modsat Danmark er et fald på 21 %. Indledningen på 2010 har altså målt på konkurser været anderledes positiv i Sverige end set i Danmark. For Øresundsregionen er det tankevækkende.
Vi har to ret ens systemer og økonomier, men forskelle i den måde, som krisen rammer på. Hvad skyldes det? Den svage, svenske krone var en fordel i afsætningen, men fordelen er reduceret nu, hvor den svenske krone er styrket. En mere afgørende forskel på landsplan er erhvervsstrukturen.
Sverige har større tradition for store erhvervskoncerner, mens Danmark mere er domineret af små og mellemstore virksomheder (SMV). En konkursbølge rammer især SMV’er, mens der skal lidt mere til at vælte en hel koncern. Men zoomer vi ned på Øresundsregionen begynder den svenske og danske del mere at ligne hinanden med en stor andel af SMV’er. Det betyder, at Øresundsregionen har en fælles interesse i at passe bedre på de virksomheder, som opstår fordi stifteren får en god ide.
Det går på Sjælland og i Skåne ofte galt fordi stifteren udover vigende markeder skal bruge masser af tid på drift og regnskaber, mens der bliver mindre tid til ide- og produktudvikling. Tilmed har vi en kreditkrise, som gør finansieringen af nye ideer svær. Den onde cirkel betyder, at en stor del af innovationen i regionen går tabt. Det har vi ikke råd til længere. Og slet ikke når den gode nyhed er, at interessen for iværksætteri stiger: På tre år er tallet for iværksætterstuderende i Øresundsregionen fordoblet. Der udbydes 50 % flere kurser fra 2007 til 2009, viser en opgørelse for fra Øresundsregionens universiteter. Øresund Entrepreneurship Academys opgørelse viser også, at studerende på iværksætter-kurser pr. år er steget 95 % fra 2007 til 2009, og antallet af kurser er steget 46 %.
Svigtet kommer altså først, når ideen skal til at blive til en virksomhed – eller hvor virksomheden for alvor skal etablere sig. Øresundsregionale løsninger er selvsagt ikke eneste udvej. Begge lande må kæmpe for mindre bureaukrati hver især. Men i den nuværende krise er det en skandale, at de strukturer, som vi burde have skabt de seneste 10 år for innovative virksomheder, ikke er trådt i karakter. Rapidus har 5 forslag, hvor vi kan udnytte regionens synergi:
1) Den danske og svenske stat skal betale til Øresundsregional grundforskning, for i dag må man ikke bruge forskningsmidler på tværs. Det gælder fælles finansiering af forskningsprojekter til virksomheder. Der mangler bl.a. eksempler på samarbejder for opstartsvirksomheder mellem Højteknologifonden og Vinnova.
2) Det kræver mange penge at gøre Øresundsregionen til et biotekcenter, og aktiemarkedet kan ikke levere nu. Derfor vil en Øresundsregional iværksætterfond med offentlige midler være rigtig. Selv om AstraZeneca i Lund reducerer, så har iværksætteren Asger Aamunds tre danske biotekvirksomheder vist, at man stadig kan udvikle lægemidler. Det kan lade sig gøre!
3) Vi skal standardisere uddannelser og merit, og EU’s Bologna-proces har rammerne. I Sverige går man mere mod Bologna-modellen med 3-årige bachelors og 2-årige masters, mens det er forvirrende, at Danmark taler om kandidater på masterniveau, mens en kandidat i Sverige har bachelor-niveau. Internationale standarder er løsningen, når virksomheder skal vokse med arbejdskraft på tværs af Sundet.
4) Forsker- og erhvervsparker skal tiltrække virksomheder fra den anden side af Sundet. Vi er kørt fast i budgetter, sprog og koncepter, mens en fælles platform forsømmes.
5) Det dansk-svenske samarbejde kan påvirke EU-systemet mere end succesen med ESS i Lund og København har vist. Det gælder om at EU fjerner landbrugsstøtten og bruger pengene på innovation. Danmark får EU-formandskabet i 2012, og Øresundsregionen bør inden da være modelregionen, som tegner politikken for innovationen i Det indre Marked. Muligheden er allerede, at staterne, kommuner og regioner samarbejder om at tiltrække EU-programmer som KIC (Knowledge and Innovation community) til materialevidenskab og biotech/medico.
Men igen – det kræver fælles strategi, hvor vi tør tænke på tværs. Hvad er politikerne bange for?
