Kort sagt: Sent i nat kom beskeden. Forskningsanlægget ESS bliver placeret i Lund. Konsortiet og deres heppekor kan lade champagnepropperne springe. Men de kan ikke slappe af. Forude venter år med nye forhandlinger, slutdesign, opkøb og byggeprocesser.
De skånske kommuner og Københavnsområdet kan heller ikke ligge på den lade side. I Malmö, Helsingborg og København har man holdt lav profil forud for ESS-beslutningen. Nu må det være slut.
Af Lisa Kirsebom og Anna Palmehag
BRUXELLES/MALMÖ. Efter flere års diskussioner ligger det fast – eller i hvert fald så fast, som det kan blive. Syv af de tretten lande i den ”kernegruppe”, som mødtes i Bruxelles i går, støtter Lund, blandt dem Frankrig og Tyskland. To lande er parate til at følge majoriteten. Dermed går Lund videre i arbejdet med at bygge det gigantiske fælleseuropæiske forskningscenter European Spallation Source, ESS.
Bilbao og Debrecen: Sorry. I må nøjes med en opringning fra Lundkonsortiet ESS-Scandinavia med et høfligt tak for kampen og tilbud om partnerskab i udviklingen. Formelt er intet underskrevet endnu, men der er i dag ingen grund til at tro, at ESS vil slå dørene op et andet sted end i Lund.
Det er vigtigt at forstå rækkevidden af det her: ESS bliver det største enkelte forskningsprojekt i Sverige nogensinde. Ved hjælp af neutroner skal forskere gennemlyse og undersøge materialer og systemer ned på atomart niveau for derefter at udvikle fremtidens strukturer inden for alt fra lægemidler til bilmotorer. Anlægget skal have omkring 400 ansatte, og mange gange flere vil besøge det for at gennemføre eksperimenter. Byggeriet vil løbe op i størrelsesordenen 13 milliarder SEK, hvoraf Sverige står for 30 procent og Danmark for godt 12 procent. Værtslandet betaler betydeligt mere end andre lande, eftersom de forventes at have mere at vinde ved projektet.
Nogle eksempler:
* ESS forventes at kunne skabe 700 nye jobs om året i Skåne frem til år 2040.
* Ordrer på teknisk udstyr og andet, som er nødvendigt for driften, plejer i høj grad at havne hos regionale leverandører. Det franske anlæg ILL, som tidligere blev ledet af ESS-konsortiets chef Colin Carlile, foretager hvert år indkøb for omkring 80 millioner euro. Mindst tre fjerdedele ender i Frankrig.
* ESS forventes at kunne hæve Skånes bruttoregionalprodukt med helt op til 214 milliarder SEK over de næste tredive år.
Tallene kommer fra en rapport, som Öhrlings PricewaterhouseCoopers har udarbejdet på vegne af regionen, länsstyrelsen i Sverige og kommunerne Malmö, Lund og Helsingborg, og den kan helt klart kalde på et glas champagne. Men samme rapport understreger også, at de gode effekter ikke kommer automatisk.
”Når flere stater i fællesskab finansierer et anlæg, kan det få præg af en international enklave, relativt afskåret fra samfundet”, advarer rapporten. Det høje, hypotetiske bruttoregionalprodukt kan man kun opnå ved ”velfungerende samspil mellem samfundets vigtige aktører”.
Tiden er altså kommet, hvor samfundets vigtige aktører virkelig må smøge ærmerne op. Hidtil har vi hørt en hel del om visionerne, men kun lidt om konkrete handlingsplaner, selv om flere kommuner har meddelt, at de er klar til at trykke på startknappen til en arbejdsgruppe, når først beskeden foreligger.
Desuden har vi hørt vældig meget fra Lund men meget lidt fra andre skånske kommuner.
”Vi er engagerede, det ses bare ikke så meget udadtil”, siger flere kommunale repræsentanter til Rapidus. Men faktum er, at synlighed udadtil har sin egen værdi i en sag, der i stadig mindre grad har handlet om videnskab og i stadig højere grad om politik. At der har været for tavst fra alle undtagen Lund og Region Skåne, blev tydeligt, da SNS, foreningen Studieförbundet Näringsliv och Samhälle, indkaldte til ESS-debat i tirsdags. SNS havde sammensat et panel, der skulle afspejle debatten hidtil. Det gjorde det også. Her sad seks personer, som kan siges at repræsentere Lund og så regionsrådsmedlemmet Pia Kinhult.
SNS-publikummet indeholdt desuden meget få repræsentanter fra Malmö kommune og slet ingen fra Helsingborgs eller Københavns kommune. Derimod havde Landskrona sendt kommunalbestyrelsesmedlem Tutti Johansson Falck, blandt andet ansvarlig for Invest in Landskrona, og Region Hovedstaden havde også en repræsentant på plads.
Nu skal kommunernes erhvervsfremmekontorer og udviklingsafdelinger træde ind på scenen.
”Alle vil jo ikke bo i Lund. Det er på tide at glemme det der med kommunegrænser”, sagde Lunds erhvervschef Peter Sörbom i SNS-panelet, da han blev spurgt, hvordan Lund skal dække det behov for nye boliger, som ESS medfører.
Men det har været vanskeligt at glemme kommunegrænserne, når de har været så tydelige i ESS-sagen. Allertydeligst er grænsen mellem Malmö og Københavns kommune. Danmark står som medvært til anlægget og har lovet at investere godt en milliard kroner. Et datacenter knyttet til ESS med cirka 60 ansatte skal også placeres i København. En arbejdsgruppe fra flere ministerier konstaterer i en rapport, at placeringen af ESS i Lund kan styrke dansk forskning på flere områder og også være til gavn for erhvervslivet blandt andet gennem bedre muligheder for rekruttering af højtuddannet arbejdskraft.
Men så er det ærgerligt, at den danske regering tilsyneladende har haft så stor fiasko med at sprede det glade budskab nedad i hierarkiet. Da Rapidus ringede til byudviklingsafdelingen og økonomiforvaltningen i Københavns kommune, var det svært at finde nogen, der bare havde hørt tale om ESS.
Nu kræves der en kraftanstrengelse og et godt samarbejde mellem regionens kommuner og mellem de regionale ledelser. Det er helt afgørende for, at ESS skal blive den enorme vækstmotor, som mange håber på, i stedet for den isolerede enklave, som PWC-rapporten advarer om.
I 2018 forventes ESS at stå færdigt, og det kan godt virke lidt langt væk. Men indkøb af materialer og teknik begynder langt tidligere, og så skal virksomhederne i regionen være vakse ved havelågen. Kommunernes erhversvfremmeafdelinger kan fungere som katalysatorer. Veje, boliger og uddannelsespladser er heller ikke noget man ordner i en kaffepause.
Malmös afgåede erhvervsdirektør Björn Bergman, nu vicedirektør for Sydsvenska Dagbladet, sammenligner diskussionen om ESS med den, man havde omkring Øresundsbron.
”Det tog tid, før vi indså, hvordan vi kunne udnytte mulighederne, så effekterne trak ud. Men der var jo heller ikke nogen erfaring med at knytte to lande sammen, mens der findes en hel del erfaringer med at bygge anlæg som ESS. Så denne gang kan det måske gå lidt hurtigere.”
Forhåbentlig får han ret. Men det kræver, at alle involverede parter kommer ud af starthullerne, omgående. 2018 ligger lige rundt om hjørnet.
