Kort sagt: Efter eBays multimilliardkøb af Skype er interessen for europæiske teknikselskaber igen vokset blandt amerikanske ventureinvestorer. Det er ikke kun Indien og Kina, der er på landkortet, også den gamle verden kan åbenbart finde på noget spændende.
Fordelen for en europæisk iværksætter er, at ventureinvestorerne i USA agerer både hurtigere og er villige til at investere betydeligt større beløb.
Men en iværksætter skal i så fald være parat til at flytte både firmaet og sig selv til Silicon Valley, ifølge Stefan Andreasen, grundlægger af danske Kapow Technologies, som flyttede til Palo Alto i Californien.
Dette er den første i en serie af lynanalyser om danskere, der arbejder i Silicon Valley.
Af Thomas Frostberg
PALO ALTO. Kapow Technologies fra Hørsholm blev grundlagt allerede i 1998 og er en af de overlevende fra dotcom-perioden. Den oprindelige idé var en markedsplads, hvor annoncer for biler, både, sidste øjebliks-rejser og ejendomme blev samlet fra mange forskellige steder på nettet. Sitet blev hurtigt en succes og tiltrak en million brugere – men problemet var, at ingen ville betale for tjenesterne. Så Kapow solgte e-handelspladsen, men beholdt rettighederne til produktet og skiftede fokus til softwarefirma.
Produktet er ”limen” i webløsninger, hvor indhold og systemer fra forskellige websteder skal knyttes sammen, en stadig stærkere tendens på nettet. Danske Bank, Deutsche Post, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Totalförsvarets forskningsinstitut (FOI), TDC Online og Tidningarnas Telegrambyrå (TT) er blandt kunderne.
Skridtet over til softwarefirma indebar samtidig, at markedet ændrede sig og pludselig var globalt, med USA som et af de vigtigste mål. Men at komme ind på det amerikanske marked er lige så svært, som det er tillokkende. Man plejer at sige, at en enkelt procent eller to af det amerikanske marked er nok til at gøre europæiske teknikselskaber lønsomme, men den der første procent er utrolig vanskelig – og kostbar – at opnå.
Derfor er der opstået en markedsniche for ventureselskaber, som forstår både europæisk og amerikansk forretningskultur og kan hjælpe teknikselskaber med at krydse Atlanten. Kapow forhandlede med to af dem: Vision Capital og Kennet Venture Partners, begge med base i Silicon Valley. En undersøgelsesproces, der ifølge Stefan Andreasen var betydeligt mere indgående end den, europæiske investorer normalt foretager, mundede ud i to tilbud, hvor valget til sidst faldt på Kennet Venture Partners, som i februar sidste år investerede godt fem millioner euro i Kapow.
”Der er meget bedre priser her. En årsag er, at markedet er større. Vi var ikke lønsomme ved investeringen, men Kennet ønskede at se, at vi kunne blive lønsomme ved en skalering af salget.”
Netop muligheden for at opskalere salget ser naturligvis lidt anderledes ud i et land som USA, med ét sprog og nogenlunde ensartet lovgivning, sammenlignet med det europæiske virvar. Det forklarer også en del af den prisforskel, der hersker ved en investering. Ifølge Stefan Andreasen ville ventureverdenens pendant til et Big Mac-prisindeks se omtrent sådan her ud:
Et selskab, som er en million værd i Danmark eller Sverige, er også en million værd i USA – men i dollars i stedet for i kroner. Med udsigt til fem til ti gange så mange penge er det fristende at gå efter amerikansk kapital, men det har også sin pris – et simpelt, men nærmest obligatorisk krav fra investorerne: Flyt til Silicon Valley! Hovedkontor, selskabets ledelse og dens familier. Selskabet skal være tæt på investorerne, ellers kan de lige så godt investere i et lokalt selskab med en interessant idé og god ledelse.
Kapow Technologies giver stadig underskud. Først hen imod slutningen af næste år regner Stefan Andreasen med at opnå overskud. Men det amerikanske marked præger allerede selskabets aktiviteter kraftigt. Mere end halvdelen af omsætningen er i USA, og 20 af 55 ansatte findes her.
Med de amerikanske investorers nyopståede interesse for europæiske teknikselskaber er spørgsmålet blot, om danske og svenske iværksættere er modne til at tage skridtet fuldt ud – som i tilfældet med Kapow – og foretage den personlige investering, som kræves for et USA-fremstød i fuld skala. Ellers er der risiko for, at amerikanske kærlighedserklæringer forbliver ubesvarede på grund af lav risikovillighed blandt europæiske iværksættere.
