Firehundrede systemudviklere ventes til konferencen Øredev i Malmö den 9.-10. november. På programmet står trends inden for programmeringssprog samt teknikker og metoder til systemudvikling. Arrangører er IT-konsulentfirmaerne Jayway og Dotway i Malmö.
— Konferencen henvender sig til udøverne og ikke til beslutningstagerne. Det er første gang den afholdes, og vi har ambitioner om at gentage den næste år. Vi ønsker at skabe et levende netværk af systemudviklere i Øresundsregionen, siger projektlederen Michael Tiberg.
Blandt talerne finder man forfatteren af Domain-driven design, Eric Evans, samt Johan Lindfors fra Microsoft. Endvidere udstiller en snes virksomheder i en særskilt afdeling.