Kort sagt: Sydsverige har i denne uge fået en ny venturefond med 300 millioner i kassen til nye investeringer. Pengene kommer – fra den danske stat!
Det var den virkelige nyhed, som dog gik ubemærket hen i den danske presse, da erhvervsminister Bendt Bendtsen i denne uge præsenterede Danmarks Iværksætterfond.
Muligheden for at investere på tværs af Øresund er et gennembrud på højeste politiske niveau, sammenlignet med den mentale barriere som hidtil har forhindret offensive træk på Øresundsområdet.
Nu er det op til Sverige at åbne op for samme mulighed i den nye struktur for statslig venturekapital, som er ved at blive etableret.
Af Thomas Frostberg
Danmarks nye Iværksætterfond er baseret på penge fra den danske stat og en række private investorer, som i mange tilfælde allerede står bag innovationsmiljøerne DTU Innovation og Symbions venturefonde. Det handler blandt andet om ATP, Nordea, Carlsberg, Danfoss, Danisco, Kirkbi, Novo og Radiometer.
Nu forener man kræfterne, i og med at Ulla Brockenhuus-Schack fra DTU Innovation og Trine Winterø fra Symbion overtager ledelsen af den nye Iværksætterfond. De forlader dog ikke deres respektive stillinger, men Iværksætterfonden får i en vis udstrækning også til opgave at forvalte nuværende ejerandele i tidligere, mindre fonde. Sammenlagt skal den nye fond forvalte en kapital på omkring en halv milliard kroner, hvoraf 300 millioner er reserveret til nye investeringer.
På denne måde forener man kræfterne, både når det gælder kapital og human resources. Allerede et velkomment træk og et forbillede, med tanke på den svenske debat om behovet for at muge ud i mængden af aktører i innovationssystemet.
Iværksætterfonden skal investere i selskaber i den tidlige fase, i perioden efter de danske innovationsmiljøers starthjælp. Tanken er at lukke det venturekapitalhul, der er opstået, når private investorer har trukket sig tilbage og kun vil investere i de senere faser. Den nye fond bliver også en bro mellem innovationsmiljøernes og Vækstfondens investeringer.
Fokus ligger i første række på biotek, medicoteknik samt IT- og kommunikationsteknik. Også selskaber inden for materialeteknik, nanoteknik og automatisering kan komme på tale til fondens investeringer.
Det rigtigt spændende ud fra et Øresundsperspektiv findes dog i dokumentet Iværksætterfondens investeringsfokus. Her handler to femtedele af teksten om fondens muligheder for at investere i Sydsverige. Og der er ikke bare tale om en pænt formuleret vision – op til 25 procent af fondens kapital kan investeres i Sydsverige.
Regeringen ønsker derved at sende et stærkt signal om integration i Øresundsregionen og udnyttelse af de fælles styrkepositioner, der er i regionen som f.eks. Medicon Valley står der i investeringsdokumentet.
Det er intet mindre end et gennembrud, ikke mindst med tanke på det tovtrækkeri, som konstant foregår i dansk politik mellem Jylland og Sjælland om ressourcerne. Investeringer i Skåne styrker uden tvivl Københavnsområdets position i dette tovtrækkeri. Det har med stor sandsynlighed krævet mere end én forhandlingsrunde at få denne beslutning på plads.
Det, som også taler for, at investeringer på tværs af Øresund virkelig bliver til noget, er den kendsgerning, at et vist samarbejde allerede er etableret. For nylig indskød eksempelvis Ulla Brockenhuus-Schacks DTU Invest kapital i skånske Celltrix sammen med Lumitec og Malmöhus Invest.
Iværksætterfondens investeringsfokus er derfor et meget opløftende signal, som forhåbentlig følges op af flere innovative tiltag i Øresundspolitikken.
Næste skridt bør naturligvis være, at erhvervsminister Thomas Östros giver Industrifonden og den nye Kick-start-fond, som er under etablering i Sverige, direktiver, som gør det muligt også at investere i danske iværksætterfirmaer.
