Kort sagt: Når 250 Ericsson-ingeniører om nogle måneder forlader platformselskabet i Lund, må de ikke blive hængende i langvarige arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Hvis det offentlige skal kunne spille en rolle, må man i stedet optræde som aftager. Nu er muligheden der for at drive teknikudviklingen flere skridt fremad, f.eks. inden for undervisning, pleje og kollektiv trafik.
Også traditionelle industrivirksomheder i regionen har mulighed for at iværksætte udviklingsprojekter til helt andre omkostninger end hvad man normalt forbinder med eksterne konsulenter.
Af Thomas Frostberg
Ericssons nedskæring i Lund blev ikke den totale krise som nogle havde forudsagt før den blev varslet. Det er slemt nok at 250 personer skal fyres, men som vi allerede konstaterede i en ekstraanalyse i tirsdags, er Mobile Platforms stadig en strategisk del af Ericssons fremtidige aktiviteter.
Det interessante spørgsmål er hvordan omverdenen bedst håndterer at en stor gruppe højtuddannede personer skal finde ny beskæftigelse? Lund kommune, Region Skåne og andre offentlige aktører har en enestående chance til at fremme deres egne aktiviteter, men det er tvivlsomt om de har indset det.
For at tage et enkelt eksempel: Region Skåne, som slås med alvorlige økonomiske problemer, kan spare store beløb alene gennem bedre kommunikationsløsninger i plejesektoren. Desuden ville kvaliteten for patienterne i mange tilfælde samtidig forbedres.
Ved for eksempel at indbygge mobile løsninger i sygeplejeudstyr ville flere patienter kunne plejes og overvåges i hjemmet. Måleværdierne kan indrapporteres automatisk til sygehuset via mobilnettet, på faste tidspunkter eller når nogle af resultaterne ændrer sig. Behovet for genbesøg til kontrol mindskes, samtidig med at sikkerheden øges.
Lignende løsninger burde være interessante for den kommunale ældreomsorg, mens andre ideer kan give bedre og billigere skoleundervisning, biblioteksservice, kollektiv trafik eller ganske enkelt mere effektiv offentlig forvaltning.
Problemet er at de der styrer de daglige aktiviteter inden for det offentlige, ikke har rådighed over tilstrækkelig mange penge til at iværksætte sådanne udviklingsprojekter, selv om de burde kunne se mulighederne og hvor mange penge der kan spares på længere sigt.
Derfor må de centrale beslutningstagere fra forskellige myndigheder samles for at diskutere et overordnet strategisk og teknisk udviklingsprogram for det offentlige Skåne. Det er noget som man allerede tidligere burde have gjort, men nu åbner der sig en mulighed når en stor gruppe eksperter inden for trådløs teknik pludselig bliver tilgængelige. Spørgsmålet må ikke drukne i langvarige undersøgelser; i stedet skal arbejdet straks sættes i gang inden for forskellige delområder. Ganske hurtigt vil flere kompetencer blive involveret. Det ville være en overdrivelse at tale om muligheden for at danne et knudepunkt i disse spørgsmål, men derimod et kompetencecenter omkring tekniske løsninger til moderne offentlig forvaltning.
Det behøver ikke engang at blive særligt dyrt i starten, forudsat at de der forlader Ericsson bare besidder en smule iværksætterånd og er parat til at løbe en selvstændig risiko. Deres store gevinst ved samarbejdet er at få lov at udvikle med en stor kunde i ryggen fra første dag. De projekter som lykkes, har alle forudsætninger for at kunne sælges videre til andre amter og kommuner. Dermed kan risikoen deles mellem nye udviklingsselskaber og det offentlige, som blot behøver betale en del af hvad udviklingsomkostningerne normalt ville være.
Nystiftede InnovationsForum i Lund kan fungere som mægler mellem det offentliges ønsker og den kompetence som findes bland Ericsson-ingeniørerne og andre teknikselskaber i regionen.
Mindste fællesnævner i alle projekter skal være nye kommunikationsløsninger anvendt i dagligdags situationer, altså bredere end bare udvikling af nye programmer til mobiltelefoner. Hvis arbejdet bliver en succes, vil det hurtigt sprede sig som ringe i vandet. Det ligger lige for at industrien begynder at se mere på hvordan trådløs kommunikation kan gøre deres eksisterende produkter eller arbejdsmåder bedre og hurtigere.
Her ligger desuden et interessant Øresundsperspektiv. I den nordlige Ørestad samarbejder en række tunge aktører som f.eks. Danmarks Radio, IT-universitetet og Nokia om at skabe et mobilt eksperimentlaboratorium i virkeligheden. Fokus ligger i høj grad på hvordan mennesker i området tager nye tjenester og tekniske løsninger til sig.
Det er nærmest pinligt at skånske aktører ikke har engageret sig i Crossroads Copenhagen, som er samlingsnavnet for projekterne i Ørestaden. Men nu har man en gylden mulighed, hvis regionen og de berørte kommuner tager Rapidus’ idé til sig og begynder at arbejde med spørgsmålene på det strategiske niveau hvor de fortjener at blive behandlet.