Lundvirksomheden Apptus Technologies har slået flere globale leverandører af søgemotorer og databaseadminstratorer i en ny millionordre. Køberen er Agent25, et svensk firma der sælger en internetbaseret presseklipservice. I dag benytter Agent25 teknik fra Autonomy, men til efteråret lanceres nye tjenester baseret på Apptus’ teknik.
— Vi ønsker at skabe mere avancerede og træfsikre søgninger, øge datamængden med flere kilder fra flere lande og samtidig forhøje ydeevnen for svartider til millisekundniveau. Der er ikke noget færdigt produkt som kan klare alle tre ting, men Apptus har udviklet helt nye løsninger til os, siger Matti Palm, udviklingschef hos Agent25.
I dag overvåger Agent25 nyhedssider på internettet på grundlag af søgeprofiler som kunderne har udarbejdet. En af de forbedrede tjenester, som baseres på Apptus’ teknik, er søgning i artikler bagud i tid, hvilket stiller andre krav til datalagring og søgeteknik end udelukkende at overvåge nyt materiale i realtid.
Agent25 startede i 1998 og har i dag 1.500 kunder i Sverige og Norge. Sidste år omsatte selskabet for 11,2 millioner og havde et overskud på 400.000 svenske kroner.