Kort sagt: I tirsdags afslørede Siemens at man baserer en af sine kommende mobiltelefoner på Ericssons tekniske platform. Lansering finder sted i 2003. Aftalen er et bevis på at Lund forbliver en vigtig Ericsson-fæstning.
Det formidlende led er et finsk selskab som ledes af en samling gamle Ericsson-chefer.
Af Thomas Frostberg
Til helvede med designet, det vigtigste er hvad der er inde bag plastkappen.
Onde tunger vil vide at det har været Ericssons linje i mange år, og at det også er forklaringen på selskabets krise på mobiltelefonområdet.
Men for godt et år siden startede Ericsson platformselskabet i Lund, et selskab der netop har ovenstående som forretningskoncept, selv om chefen Tord Wingren næppe ville formulere det på den måde.
Ericsson Mobile Platforms, EMP, er hidtil kun blevet bemærket for én ting: De er de eneste der har fået lov at ansætte, mens den øvrige koncern har skåret ned. I starten af september sidste år havde EMP 800 ansatte, heraf 550 i Lund. I dag er tallet vokset til 1.000 ansatte, heraf 700 i Lund.
Derimod har artikler og TV-indslag sjældent givet svar på det grundlæggende spørgsmål: HVORFOR?
Den enkleste forklaring er at Ericsson ønsker at blive mobilverdenens svar på Intel. Uanset hvad der står uden på telefoner, håndcomputere og andet isenkram med radiokommunikation, så skal der være Ericsson-teknik inden i.
Denne markedsudvikling drives frem af at stadig flere aktører, ikke mindst mobiloperatørerne, ønsker at brande egne telefoner – altså sælge dem under eget mærke med deres egne tjenester færdiginstallerede. At producere selv ville dog være utænkeligt.
Samtidig tvinges de traditionelle mobiltelefonproducenter til at udvikle nye modeller i et tempo som deres organisationer ikke kan håndtere.
Det seneste eksempel er Siemens. Selv om man er nummer fire på verdensmarkedet, finder selskabet en designpartner i Finland til at bygge deres næste telefon ud fra Siemens specifikationer. Microcell, som det finske selskab hedder, baserer til gengæld deres virksomhed på blandt andet EMP’s tekniske platforme. Og alle involverede parter fortæller åbent om det.
Der er ved at ske ting og sager i mobilbranchen. Betydeligt flere aftaler af denne type er allerede indgået, selv om de er hemmelige. Kan Ericsson erobre førertrøjen i dette nye kapløb, så vil det gavne Lund og hele Øresundsregionen betragteligt. De første positive signaler ses allerede:
* Det er ikke bare en kendsgerning at EMP ekspanderer. For første gang sidder topledelsen for et af Ericssons datterselskaber faktisk i Lund.
* Nærheden til Ericsson har været en drivkraft for mange nye selskaber, ikke mindst i Ideon. EMP vil opbygge deres eget partnerprogram som kan betyde en genvej for lokale innovationsvirksomheder ud på verdensmarkedet. (Mere om det i næste uges nyhedsbrev.)
* Microcell med 400 ansatte, heraf godt 80 i København, er som designpartner tæt forbundet med Ericsson. Midt i Nokialand styres Microcell af en samling gamle Ericsson-chefer med Anders Torstensson og Jan Ahrenbring i spidsen. Og i søstervirksomheden MyOrigo, der arbejder ud fra samme forretningsmodel for de mere avancerede telefonmodeller, styrer Mats Lindoff som frem til i sommer var Adm. dir. for C Technologies og tidligere GSM-chef hos Ericsson i Lund. Personlige kontakter må aldrig undervurderes; for eksempel udfører Microcell også opgaver for Sony Ericsson.
Hidtil har EMP i gennemsnit fået en ny ordre hver sjette uge siden starten, men det varer seks til ni måneder fra aftalen er i hus til telefonmodellen er ude på markedet. Så begynder royaltyindtægterne også at tikke ind.
Først til sommer næste år er det altså muligt at se resultatet af EMP’s første år.
