fredag 26 april 2024

inloggad som

HH-forbindelsen er stendød

Kort sagt: HH-forbindelsen er kort før årsskiftet stendød. Hvorfor? Fordi nye undersøgelser er syltekrukker. Fordi ingen dansk regering eller kommuner udenfor Helsingør er aktive fortalere for HH. Fordi Femern er uoverskuelig. Og fordi København/Malmø ønsker metro.

Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus.

Blandt Christiansborgs vægmalerier er en syltekrukke. HH-forbindelsen er i den. Et halvt års tavshed om HH siden juni fra HH-gruppen, kommunal- og regions-politikere ved de danske lokalvalg 21. november – samt den danske regering – gør HH stendød. HH-gruppens sidste livstegn var en pressemeddelelse 26. Juni kl. 15:37: ”HH-gruppen er tilfreds med nyheden om at undersøge fordelene,” sagde formand Erik Østergaard, da Danmarks Transportministerium og svenske myndigheder lancerede endnu en undersøgelse. Ventetid: Tre år. Og kun på en indledende strategisk analyse. Vi har hørt det før, og har nok til et seriøst beslutningsgrundlag:

  • I 2016 afslørede en dansk-svensk arbejdsgruppe fra Danmarks Transportministerium, Sverigeförhandlingen og Trafikverket, at Øresundsbron IKKE fik problemer med kapacitet via landinvesteringer frem mod 2050. HH kan dog få gevinst i nord og var ”nice to have” – ikke ”need to have”.
  • HH-gruppen har analyseret HH, senest i 2015: HH´s gevinst er 27 mia. kroner. Heraf 9 på rejsetidsbesparelser i tog. Derfor vil HH-gruppen både have vej- og baneforbindelse.
  • I december 2010 lykkedes det ved en stor konference på Hilton i Malmø at spilde fire millioner euro på et handlingslammet interregprojekt. Det gjaldt et treårigt projekt ”IBU – Øresund, Infrastruktur og byudvikling.”Ingen anbefalinger blev fulgt – bl.a. HH samt motorvej-korridoren Ring 5 (i Nordsjælland). Det nye er endda, at Ring 5 er væk i den nye undersøgelse – stik mod den grundige IBU-undersøgelses anbefaling.

Uenigheden om linjeføring er også et dødsstød. Danmarks transportminister, Ole Birk Olesen, er ”positiv”, men underminerer reelt HH: ”En ren vejforbindelse ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse.” Læs: regeringen ønsker INGEN tog. De undersøges kun af høflighed. Og på sommerens folkemøde på Bornholm gik den danske minister åbent mod Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden, som ønsker både vej- og tog. Hvad går galt? Jo, bl.a. at mere kæmpe, dansk infrastruktur er uoverskuelig, når Femern drukner i usikkerhed. Forbindelsen åbner tidligst 2028, men først skal advokater slås i tyske retssale efter årets 12.600 klager, som giver flere forsinkelser trods forberedelser for 4 mia. DKK. Danmark har aldrig har kunnet overskue mere end ét giga-projekt: Først Storebælt, så Øresund, nu Femern – og derfor HH i syltekrukken. Uenigheden mellem Malmø/København (som satser på en Øresundsmetro) – og Helsingborg/Helsingør (som satser på HH) – er bekvem. Den danske regering behøver ikke beslutte sig. Lige så belejligt er Øresundsmetroen i syltekrukken med nye, EU-betalte undersøgelser – også over tre år.

Flere har ansvar for HH´s død. Bl.a. bureauet Burson-Marsteller, som i 2013 fik opgaven hos HH-gruppen med at presse på for HH. Og Greater Copenhagen & Skåne Committee (GCSC), som ufarligt bakker op om den ny HH-undersøgelse og ikke i Greater Copenhagens trafikvision fra sidste år prioriterer nye  Øresundsforbindelser. Den har kun en mystisk formulering om, at HH bygges først – og at Øresundsmetroen er koblet til udbygningen af Københavns metro og kan bygges uafhængigt af HH. Kun de naive tror på begge forbindelser. Et krav om HH står heller ikke øverst på GCSC´s hjemmeside. Rapidus advarede allerede i 2013 om, at en beslutning hastede. Men når syltekrukker vinder er HH stendød. Giv den ny energi – det fortjener den!

Kort sagt: HH-forbindelsen er kort før årsskiftet stendød. Hvorfor? Fordi nye undersøgelser er syltekrukker. Fordi ingen dansk regering eller kommuner […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Hon återvinner elbilsbatterier

    Veckans Lejonkulan gästas av Raula Runsten, medgrundare av Rebaba som utvecklar system för energilagring i industriell skala med hjälp av uttjänta elbilsbatterier.