Kommunikationskonsulenten Nils Francke fra København starter sammen med Kajsa Jacobsson, projektleder i markedsføringsorganisationen Øresund Network i Malmö, kommunikationsbureauet Zip Kommunikation/Øresund.
Bureauet skal blandt andet arbejde med intern og ekstern kommunikation i virksomheder, der ønsker at etablere sig på den anden side af Sundet. Virksomheden får kontorer i Huset Mandag Morgen på Strøget i København og i virksomhedskuvøsen Minc i Malmö.
Nils Francke har tidligere arbejdet i Øresundsbro Konsortiets informationsafdeling og som journalist på Erhvervsbladet. Kajsa Jacobsson har tidligere været reporter på avisen Arbetet.
Af Kristian Svensson