Kort sagt: Erhvervspolitikken har glimret ved sit fravær i debatten forud for det svenske valg næste søndag. Uvidenheden og den manglende interesse for iværksætteri og erhvervspolitik er så udbredt, at politikerne burde tvinges til at uddelegere magten i mange erhvervsspørgsmål til personer, der har forstand på området – virksomhedsejerne selv!
Som pressionsmiddel burde erhvervslivets repræsentanter gå sammen og stifte Virksomhedsejernes Parti. Med Lunds kommune som udgangspunkt analyserer vi manglen på politisk debat om erhvervsspørgsmålene.
Af Thomas Frostberg
Lund har måske Sveriges mest interessante miljø for iværksætteri, med masser af højtuddannede personer kombineret med forskningsprojekter, der kan knopskydes fra universitetet og eksisterende videnfirmaer til nye startups. Men erhvervslivet lever også et ganske isoleret liv, uden tætte kontakter til den lokale politik, der ikke ligefrem har gjort sig fortjent til det erhvervsliv, som trods alt findes i byen.
I onsdags cirkulerede jeg derfor mellem valgboderne i Lund på jagt efter svaret på spørgsmålet: Hvad vil partierne gøre for erhvervslivet lokalt? Jeg havde bestemt mig for ikke at udnytte journalistens privilegium, nemlig at kunne ringe direkte til kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre topnavne i partierne på de numre, som medierne altid har adgang til. I stedet var planen at optræde som en helt almindelig vælger, der søger information forud for valget.
Resultatet af rundvandringen var deprimerende. Nej, om forladelse – det var en total katastrofe! Der er ikke andre udtryk, der dækker den totale mangel på interesse, som hersker i Lund, når det gælder erhvervsspørgsmål, uanset hvor på den politiske skala partierne befinder sig.
På højrefløjen strækker de erhvervspolitiske visioner hos Folkpartiet sig til at udvide E22 gennem Skåne og skaffe nye udstykninger til industri. Hos Kristdemokraterne forstod man ikke engang spørgsmålet om ”lokalt erhvervspolitisk program”. Da jeg forklarede, at det drejer sig om virksomheder, fik jeg en brochure om, hvad partiet vil gøre inden for plejesektoren! Heller ikke Moderaterne kunne svare, men henviste til førstemanden, som her i slutspurten er på ferie i Skotland. Centerpartiet, som ellers gerne taler varmt om mindre virksomheder, var end ikke til stede.
På venstrefløjen gik det ikke meget bedre. Hverken Vänsterpartiet eller Miljöpartiet havde noget af komme med, mens en nervøst leende socialdemokratisk valgarbejder bladrede i en kort udgave af det lokale handlingsprogram og blev glad, da han fandt afsnittet ”Erhvervsliv og arbejdsmarked”. Men læsningen her gjorde ingen gladere, eftersom de politiske forslag var på niveauet ”Vi ønsker at stimulere iværksætteri”. Men hvordan? I programmet er der ikke skyggen af et svar på det spørgsmål. Jeg blev så henvist til kommunalbestyrelsens formand Lennart Prytz (s) via kommunens omstillingsbord.
Kort sagt, partierne i Lund er fløjtende ligeglade med erhvervslivet. Og det vil de blive ved med at være, indtil nogen tvinger dem til at sadle om. Selv om alle i valgkampen taler om jobs, er der ingen der sammenkobler det med virksomhederne. Den eneste faktor, som kan skabe en forandring, er erhvervslivet.
Mønstret var længe det samme for universitetet og de studerende i Lund. De blev altid taget for givet, og ingen kommunalpolitikere brød sig specielt om spørgsmål som mangel på boliger til studerende. Ikke før valget i 1998, hvor et studenterparti fik en plads i byrådet. Siden da er der sket ændringer, og der er i dag helt andre kontakter mellem kommunen, universitetet og de studerende.
Erhvervslivet i Lund burde tage ved lære af dette eksempel og starte et enkeltsagsparti med det ene formål at forbedre erhvervsklimaet, uanset politisk farve i øvrigt. Og det er virksomhedsejerne selv, der skal stå bag dette projekt, ikke nogle af de etablerede erhvervsorganisationer, for at demonstrere den direkte kobling til det lokale erhvervsliv.
Det er ganske vist for sent at stille op til dette valg, men hvis partiet stiftes allerede i år, har man fire år til at påvirke politikken i Lund. Et effektivt ultimatum til samtlige partier kunne så formuleres sådan her:
”Hvis I ikke hører efter og sætter erhvervsspørgsmålene på dagsordenen, så stiller Virksomhedsejernes Parti op til næste valg – så kom i gang nu eller tab mandater i 2010.”
