Medicinteknikvirksomheden ProstaLund i Lund gennemgår store forandringer. Direktøren og den halve bestyrelse skiftes ud, samtidig med, at den største ejer, Gustaf Douglas børsnoterede investeringsvirksomhed Latour, sælger sin andel. Aktierne købes af venturefirmaet CapMan, som med SEB Företagsinvest nu bliver den største ejer med cirka 25 procent hver.
— CapMan og SEB tager gennem Företagsinvest kontrollen i selskabet, og ruster op til en ejerandel på over halvtreds procent, siger den afgående direktør, Magnus Bolmsjö.
Bolmsjö forlader jobbet efter tre år og erstattes af Ulf Rosén, direktør fra konsulentfirmaet Life Science Management Group i Uppsala. Ulf Rosén har tidligere været koncernchef for lægemiddelvirksomheden NeoPharma, og sidder i bestyrelsen for blandt andre Lundvirksomhederna Cartela og Trial Form Support.
På fredagens årsmøde valgtes Per Carendi til ny formand efter Anders Frick. Ängelholmfirmaet HemoCues tidligere direktør Anders Williamsson trådte ind i bestyrelsen sammen med Rickard Malmsjö fra SEB, mens Magnus Bolmsjö og Jan Lundahl fra CapMan blev genvalgt.
— Alle forandringer sker efter en planlagt succession. Det er stærke kort, som nu kommer med i ledelsen og bestyrelsen. Vores vigtige satsning i USA er grunden til ændringerne. Jag har været direktør i tre år, og det er tid at slutte, siger Magnus Bolmsjö, som fortsætter som konsulent til ProstaLund i en overgangstid.
Virksomheden har udviklet en metode med mikrobølger til at behandle godartede prostataforstørrelser, og peger på amerikanske analyser, som regner med 90.000 mikrobølgebehandlinger i USA om året, sammenlignet med 3.000 i Europa. Efter et mislykket amerikansk distributionssamarbejde har virksomheden i 2005 opbygget en egen salgsorganisation i Orlando i Florida, hvor der nu arbejder 10 personer.
ProstaLund omsatte for 25,5 millioner svenske kroner og fik et tab på omkring 40 millioner i 2005. I år regner Magnus Bolmsjö med at omsætte over 30 millioner. Firmaets aktie handles på Alternativa Aktiemarknaden, og på hovedkontoret i Lund arbejder 23 personer.