Kort sagt: Debatten om weblogs som på den ene side sladderfora og tarvelige rygtespredere og på den anden side en alvorlig trussel mod de etablerede medier er kun begyndelsen på en utrolig stærk udvikling, der er kommet betydeligt længere i USA. Amerikanske dagblade har måttet indkassere de første nederlag, men den industri, som nu begynder at bekymre sig stadig mere, ligger i Hollywood.
Af Thomas Frostberg
HOLLYWOOD. Underholdningsindustrien er den næste branche, som ryster i bukserne over det nye fænomen, der allerede er gået hårdt ud over dagbladene. Publikum, brugerne, kunderne er ikke længere kun forbrugere af, hvad de store selskaber producerer – publikum er pludselig selv blevet producenter og kan via internettet opnå enormt gehør for deres tanker. De, der tidligere var loyale kunder, kan med nogle få tiltag blive direkte konkurrenter i stedet.
Webloggerne skabte ikke så stor skræk i starten, men i takt med at de tiltrak sig et publikum, kunne de også begynde at stjæle noget langt mere væsentligt fra de etablerede medier – annoncekroner. Takket være nye annonceringsmodeller, frem for alt skabt af Google, kan selv de simpleste weblogs generere annonceindtægter. Det eneste, der kræves, er nogle minutters registrering på en hjemmeside, et link indsat i bloggen, og så er man i gang.
Det er nu business, og der er masser af professionelle bloggere. Mange er selvstændige, men der er også eksempler på etablerede medier, der har måttet opleve individuelle medarbejdere skabe deres egne varemærker, der har overhalet de publikationer, som de arbejder for.
I Sverige foregår netop nu en noget forvirret debat om bloggernes indflydelse på mediebilledet, efter den såkaldte Danielsson-affære – der handler om departementschef Lars Danielssons luskeri omkring, hvad han foretog sig i timerne og dagene efter tsunamien. At blogfænomenet ikke har været taget mere alvorligt tidligere, skyldes sandsynligvis, at de fleste blogger mest har indeholdt lommefilosofiske betragtninger om livet i al almindelighed, selv om de har været underskrevet af politiske redaktører på store aviser. Forskellen i forhold til USA er tydelig. Her har bloggerne helt anderledes nyttigt indhold og værdi. Dermed ikke være sagt at alt er seriøst eller vigtigt, men det, der skrives, har betydeligt oftere en slags relevans for i det mindste udvalgte grupper.
Det der nu pludselig skete i Sverige var, at der fandtes blogger med interessant og betydningsfuldt indhold (uanset om det var sandt eller ej), og pludselig var de etablerede medier tvunget til at reagere. Åbenlyst useriøse blogger vil aldrig få nogen lang levetid, men fænomenet er kommet for at blive. Og det handler om en symbiose mellem de etablerede medier og blogverdenen. Mange blogger lever trods alt af at kommentere det, de etablerede medier publicerer. Det er altså ikke sådan, at bloggerne vil feje dagspressen af banen, sådan som der lige nu advares om. Men de etablerede medier skal forholde sig til de nye publiceringskanaler, som er opstået. Ellers mister de både publikum og annoncekroner.
Over dette tema – truslen fra det brugerproducerede indhold – afholdt man for nylig en konference i Hollywood. Underholdningsindustrien diskuterede i næsten tre døgn, hvad man skulle gøre ved sagen, uden at man egentlig kom en løsning særlig meget nærmere. En af de mest forvirrende ting er, at traditionel kvalitet ikke længere er det eneste udvalgskriterium for hvad, der får succes. På Google Video har en B-film, som en tilfældig amatør har lavet, en stor chance for at havne på hitlisten over mest downloadede film. Hvordan skal Disney forsvare sig mod den udvikling? Dermed ikke være sagt, at alt muligt bras kan sælges, men hvad der bliver et hit, skal bedømmes ud fra flere synsvinkler end det hidtidige traditionelle kvalitetsbegreb.
Men en ting ligger fast – filmselskaberne og TV-kanalerne har ikke tænkt sig at gentage fejlen fra Napster-perioden og lade en anden (læs: Apple) overtage det digitale marked for deres produkter. Derfor er de nu tidligt ude og vil gøre deres film og TV-serier tilgængelige på internettet i en udstrækning, som ikke har eksisteret tidligere – og frem for alt betydeligt hurtigere. Flere TV-selskaber har de seneste måneder annonceret med, at ugens afsnit af forskellige TV-serier vil blive lagt ud på nettet allerede dagen efter. Forretningsmodellerne varierer, og det er endnu uvist, hvem der vinder slaget, men en ting ligger fast – der foregår en omfattende tilpasning til de nye distributionsformer, som internettet har muliggjort.
Det her er et område, hvor USA helt klart er foran Europa, men for skandinaviske selskaber er der alle muligheder for at tage ved lære at de ting, der sker på den anden side af Atlanten lige nu. Den, der handler smart, kan få et stort forspring foran konkurrenterne på hjemmebane.
