Den europæiske lægemiddelkoncern Nycomed, med hovedkontor i Roskilde, giver kommunikationsbureauet W i Malmö til opgave at udvikle en instruktionsfilm for et nyt produkt. Sammen med en ordre fra et indtil videre hemmeligt svensk firma har det nu otteårige bureau W i alt fjorten kunder, hvoraf de seneste seks er kommet til siden sidste efterår.
W har netop afsluttet et job med opdatering af en brand manual hos Nycomed, hvilket indebærer, at det nye produkts arbejdsnavn udskiftes med varemærket i en del dokumentation. Næste opgave drejer sig om en international instruktionsfilm for produktet.
Nycomed er bureauets tredje kunde inden for medicin og biotek. Firmaet har tidligere blandt andet udført tohundrede opgaver for AstraZeneca.
— Det her er vores åbningsprojekt for Nycomed. Lægemiddelbranchen og tekniktunge virksomheder er vigtige kunder for os. Det er hovedsageligt de to ben, vi står på, siger adm. dir. Lisa Henningsson Önnerlid.
Bureauet omsatte for godt otte millioner svenske kroner i 2005 og har syv ansatte.