Ny adm. dir. for Malmö Incubator, Minc, bliver den 35-årige Bodil Rosvall. Hun arbejder i dag hos Eon Värme som markedskoordinator og tiltræder stillingen per 1. marts.
— Det er lykkedes Minc at skabe fantastisk meget værdi med de begrænsede midler, man har haft. Udfordringen for mig er at tage næste skridt, så Minc kan fortsætte med at have succes og udvikle sig. En del af min opgave bliver at udforme dette næste skridt, siger Bodil Rosvall.
Hun har ikke selv drevet virksomhed, men har erfaring med at arbejde i mindre selskaber. Desuden har hun i årene hos Sydkraft deltaget i organisationen Connects springbrætter, for at hjælpe nye selskaber frem.
— Bodil Rosvall har arbejdet med innovationsvirksomhed i de tidlige faser. Desuden er det en fordel med hendes baggrund fra en stor virksomhed, eftersom der allerede i dag findes lidt større firmaer, som er interesseret i at placere deres udviklingsprojekter hos Minc, siger bestyrelsesformand Eva Engquist.
Minc ejes af Malmö kommune og skal igangsætte og udvikle videnintensive virksomheder i Malmö.