Integrationsproblemerne i Øresundsregionen vil komme i centrum når Sverige til nytår overtager formandskabet i Nordisk Ministerråd, erfarer Rapidus. Det svenske formandskab skal fokusere på integrationsspørgsmål ud fra en række forskellige perspektiver, og et af områderne er integration i Øresund og andre grænseregioner. Netop nu er forberedelserne i gang i det svenske udenrigsministerium med at indsamle eksempler på grænseproblemer som Nordisk Ministerråd skal arbejde med til næste år.










