E-learningvirksomheden Danish Probe i København lancerer i denne uge en ny version af sin e-learningplatform ABC Academy. Den første præsentation finder sted i forbindelse med Træfpunkt Human Resources 2002 i Øksnehallen. Blandt nyhederne er funktioner til registrering og udvikling af personalets kompetenceniveau samt mulighed for at udarbejde såkaldte videnregnskaber. Desuden er den nye version tilpasset til større kunder som ønsker at bruge e-learning i hele deres internationale organisation.









