Et af de nyeste selskaber i forskerparken Symbion er venturekapitalisten Sten Verlands Nordic Vaccine Technology. Firmaet flytter ind i dag, sammen med Verlands ventureselskab Biolink Capital. Nordic Vaccine Technology har to ansatte, men udvider inden længe med yderligere to forskere. Virksomhedens vaccineteknologi er baseret på nanopartikler af kolesterol, lipider og plantestoffet saponin. Nanopartiklerne både transporterer vaccinekomponenten til immunsystemet og forstærker immunreaktionen.









