Interessen for nanoteknik er stor blandt Øresundsregionens virksomheder, og industrien ønsker mere kontakt til den akademiske verden. Men små selskaber har ikke råd til at udnytte samarbejdsmulighederne.
Det er nogle af konklusionerne i en dugfrisk rapport fra Øresundsplatformen Nano Øresund og DTU. Forfatterne har gennemført omfattende interviews med omkring 30 virksomheder i Sverige og Danmark, blandt andet danske Novo Nordisk, Bioneer, Chempaq og Coloplast, og svenske Alfa Laval, Höganäs, Camurus og Obducat.
Forskningsinstitutionerne i Øresundsområdet supplerer hinanden mere end de konkurrerer, hævder rapporten. De store udfordringer ligger i stedet i grænselandet mellem den akademiske verden og industrien.
EU-udveksling og industri-ph.d.’er fremhæves som eksempler på muligheder, som små og mellemstore virksomheder ikke har råd til. At oplære en ph.d.-studerende opleves desuden som tidskrævende. Derfor foreslår rapporten, at der indføres industrielle post-doc-stillinger, altså tidsbegrænsede stillinger i virksomhederne til forskere, som allerede har en doktorgrad. Det ville give bedre udbytte, fordi en mere erfaren forsker hurtigere bidrager til selskabets udviklingsarbejde.
At patentlovgivningen er så forskellig i Sverige og Danmark, er en anden stor barriere.
Rapportens forfattere understreger, at nanoteknikken bør ses som en såkaldt enabling technology, der kan indføjes i forskning af vidt forskellig art. De anbefaler, at teknikkens potentiale rettes mod områder, hvor Øresundsregionen allerede er stærk, blandt andet medicinalindustri, biotek, materiale- og levnedsmiddelindustri.
