ZGene regner med 50 nye millioner i kassen inden et halvt år

Biotekfirmaet ZGene i Hørsholm jagter nye investorer. Man håber at få tilført 50 millioner kroner til selskabets teknikplatform for cancerterapi, som skal ind i den kliniske fase om godt et år. ZGene fik senest kapital tilført for godt et år siden, hvor Symbion Capital I, Dansk Innovationsinvestering og biotekselskabet NeuroSearch investerede 12 millioner kroner. De nuværende investorer har tilkendegivet interesse for også at deltage i denne runde, og adm. dir. Zoran Gojkovic håber, at de nye midler vil være tilført til foråret.

ZGene har patenteret en teknologi, som de kalder ZAS, der skal forbedre effekten af cancerlægemidler, som allerede findes på markedet. Lægemidlerne virker ved at blive aktiveret af enzymer, der findes naturligt i menneskelige celler. ZGene konstruerer gener, som producerer varianter af enzymerne med meget højere effekt, som kan gøre lægemidlerne titusind gange mere virksomme. Det skulle kunne give et både bedre og hurtigere resultat samt en mulighed for at anvende langt mindre doser og på den måde undgå bivirkninger.

ZGene har adgang til en stamcellelinje (stamceller som reproducerer sig, derfor kræves der intet nyt stamcellemateriale udefra) og placerer deres gen i stamcellerne. Disse skal derefter injiceres i kroppen og bevæger sig naturligt hen til de steder, hvor cancercellerne findes og knytter sig til dem. Efter nogle dage injiceres lægemidler, som aktiveres af enzymet, når det trænger ind i stamcellerne. I sin højaktive form vandrer medicinen over til cancercellerne og dræber dem.

Virksomhederne har i flere år samarbejdet med en forskergrupper ved Karolinska institutet i Stockholm, som man deler nogle af patentrettighederne med. Det er på KI, at alle dyrestudier gennemføres, og disse har ifølge Zoran Gojkovic vist meget lovende resultater. Den første cancerform, man arbejder med, er hjernesvulster, og det første patientstudie - en kombineret fase I/II - vil blive gennemført på Karolinska sjukhuset omkring årsskiftet 2007/2008. Man regner med at kunne drage konklusioner omkring effekten af ZAS allerede efter nogle måneder, eftersom sygdomsforløbet ved hjernesvulster er så hurtigt. Hvis medicinen ikke fungerer, dør patienten generelt inden for 3-4 måneder.

ZGene ejes, foruden af de tidligere nævnte parter, af biotekselskabet NsGene samt private investorer. Størst er Dansk Innovationsinvestering med 40 procent og Symbion Capital I med omkring 30 procent. ZGene har otte ansatte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: