Zgene i samarbejde med svenske cancerforskere

Biotekvirksomheden Zgene i Lyngby har indledt et samarbejde med en forskergruppe på institutionen for klinisk neurovidenskab ved Karolinska Instituttet i Stockholm. I sidste uge resulterede samarbejdet i en første patentansøgning på en metode til forandring af cancercellers egenskaber.

Zgenes forskere indfører nye gener i cancerceller, der kraftigt forstærker effekten af cellegifte og får cellen til at begå selvmord. Forskergruppen på KI, som ledes af professor Tomas Ekström, arbejder med stoffer, der påvirker den måde, hvorpå DNA ligger pakket i cellen, og hvilke gener der er aktive. De nye stoffer får blandt andet cancercellerne til at kommunikere med hinanden og sprede celletoksisk materiale. I det her tilfælde er tanken, at cellerne skal sprede produkterne af Zgenes selvmordsgen.

-- Vi mødtes første gang for nogle måneder siden, og nu er de to opfindelser smeltet sammen, konstaterer Tomas Ekström.

Det er Zgene, der ejer rettighederne til det nye patent, og virksomheden betaler en royalty til KI-forskerne ved en eventuel kommercialisering. Zgenes adm. dir. Zoran Gojkovic konstaterer, at samarbejdet stadig er i en tidlig fase, men at man ser flere mulige synergieffekter fremover.

Zgenes forskning har sine rødder i et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet, Københavns universitet og Roskilde universitet. Selskabet blev grundlagt i 2001 af virksomhederne NsGene og NeuroSearch sammen med private investorer. Sidste efterår fik Zgene tilført 15 millioner kroner i ny kapital fra Symbion Capital I og Dansk Innovationsinvestering.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: