Zapera i København klar med Nordens første webpanel

Det københavnske analyseinstitut Zapera har de seneste måneder etableret datterselskaber og de første interviewpaneler i Sverige, Norge og Finland.

De første samnordiske webundersøgelser er allerede blevet gennemført, primært for virksomheder der sælger forbrugerprodukter.

Der kræves omkring 20.000 personer, for at hvert lands panel kan anses for komplet og repræsentativt. Hidtil er man nået halvvejs i de nye lande, mens Danmark har 24.000 panelmedlemmer. Det var også her virksomheden startede i januar sidste år.

-- Ved årsskiftet vil vi have sammenlagt 80.000 nordiske borgere i vores paneler, siger Per Davidson, adm. dir. for det svenske datterselskab og tidligere adm. dir. for Observer og Sverigebarometern.

Fordelen ved webundersøgelser frem for telefoninterviews er hurtigere svar og kortere tid til udarbejdelse af resultatet, hvilket igen fører til lavere omkostninger. Desuden tror Per Davidson, at visse typer spørgsmål opnår mere oprigtige svar, når man er helt anonym på nettet.

Zapera har i dag 36 ansatte. Virksomhedens ledelse vil af konkurrencehensyn ikke afsløre omsætning eller resultat for sidste år, men oplyser at selskabets danske afdeling i dag løber rundt. Etableringen i de øvrige nordiske lande skal opnå lønsomhed inden for 12-18 måneder.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: