Xtremt Crea10ve firmanavne ikke vejen til succes

Kort sagt: Mange, der starter virksomhed, vælger et navn som næsten er umuligt at udtale. Bogstaver, som tidligere var ualmindelige i Danmark, er blevet lige så almindelige i firmanavne, som Peter Nielsen er i telefonbogen. I en region med mange nystartede virksomheder bliver det stadig sværere at huske, hvad virksomhederne hedder, og endnu sværere at stave til dem.

"Rens nonsens i det lange løb - man har slet ikke fattet pointen, når man hverken kan huske eller stave et navn", siger varemærkeekspert.

Af Wivan-Kristina Sandberg

På Lund kommunes morgenmøde for selvstændige erhvervsdrivende talte konsulenten Tomas Lydahl for nylig om, hvor vigtigt det er at have en kort, interessant og lokkende beskrivelse af, hvad man arbejder med, når man præsenterer sig til receptioner. Har du noget interessant og anderledes at sige, når du beskriver, hvad du laver, så vil de personer, du møder, garanteret huske dig bedre. Til en vis grad gælder det samme, når vi snakker firmanavne.

Men alt for mange x'er, y'er og z'er i mærkelige kombinationer gør det vanskeligt at tyde, hvad firmaet egentlig hedder, og at stave til det er næsten umuligt, hvis visitkortet da ikke ligger lige ved siden af tastaturet.

I Øresundsregionen dukker der løbende nye firmaer op med anderledes ideer og løsninger, nytænkning og gode forskningsresultater - noget som mange ønsker afspejlet i firmanavnet. Men nogle gang bliver det til navne, som kun de allermest indviede fatter. Et eksempel er biotekfirmaet Cym1p fra København, hvis navn formentlig er taget fra de gærceller, som virksomheden forsker i.

En andet eksempel er teknikfirmaet nQuip fra Lund. De har udviklet et mikroskop, som kan anvendes til nanovidenskabelig forskning. Ortografien bliver mildt sagt mærkelig, hvis man skal skrive firmanavnet i starten af en sætning.

Det her er bare et par eksempler på en trend, som Björn Olsson, varemærkestrateg på bureauet Bysted i Malmö, kan bekræfte. De seneste år har stadig flere villet profilere sig og få deres firma til at skille sig ud ved at finde på mærkelige, opsigtsvækkende stavemåder og bogstavkombinationer. Men ifølge eksperten er det noget, som risikerer at straffe sig i længden.

Problemet med morsomme og vilde stavemåder kan være, at de er svære at huske. Det samme gælder navne, som er vanskelige at udtale: kan man ikke sige det - hvordan skal man så kunne huske det? Yderligere et aspekt er, at mange går på nettet for at søge på det produkt eller det firma, de har fået et tips op. Et manglende bogstav eller et s udskiftet med et z kan gøre søgningen unødigt besværlig og tidkrævende.

Når man nogle år efter kigger tilbage for at få lidt perspektiv på, hvordan festlige stavemåder til navne kan se ud, har vi valgt at lægge nogle navne på danskeorkestre under luppen. Kristianstadbandet Lasse Stefanz var næppe ene om at "opfriske" deres bandnavn ved at udskifte et s med et z. Bandet er stadig umådeligt populært i visse kredse, men har gennem årene sammen med en række andre danskeorkestre måtte lægge øre til mangen en fnisen over deres anderledes stavemåder. Andre eksempler er Mac Thonyz, Tonix, Kellox, Fendox, Palomaz og Swintoz.

Ifølge varemærkeeksperten kan der dog være en pointe i at stave med x, y og z i stedet for vores betydeligt mere almindelige bogstaver i alfabetet. Usædvanlige bogstaver bevirker, at navnet skiller sig ud og vækker opmærksomhed, men det er vigtigt ikke at gøre det for besværligt. Trenden med sære og ualmindelige bogstaver er noget, som Björn Olsson tror vil gå over.

Ganske vist kan bogstaver som z eller x kvikke op ind imellem og gøre det lettere at huske et logo eller et navn. Derimod har vores dansklærere nok gjort et alt for godt stykke arbejde, når det gælder, hvordan store og små bogstaver skal blandes. Det hænger ved - øjet bliver irriteret, når noget pludselig stikker for meget ud.

Et firma, der har gennemført et vellykket navneskift er Storytel fra Lund, som tidligere hed BOKiLUR. En festlig leg med bogstaver og ord, som var vanskelig at regne ud, før man havde læst navnet nogle gange. Og kun svenskere ved, at "lur" betyder telefonrør, så i udlandet går den slet ikke. Når de nu lancerer deres tjenester i udlandet, benytter de samtidig lejligheden til at skifte navn. Smart.

I andre tilfælde kan man få den mistanke, at den kreative stavning er blevet til for at skjule et dårlig firmanavn. Formentlig håber den, der har fundet på navnet, at øjet vil hæfte sig ved stavemåden, og at hjernen dermed forhåbentlig glemmer, at navnet egentlig er dårligt.

Konklusionen er, at trenden med sære stavemåder sandsynligvis vil gå over inden længe. Indtil da kan vi konstatere, at en anderledes stavning kan have en god effekt, fordi den skiller sig ud fra mængden. Men samtidig er risikoen, at det bliver for underligt og besværligt, hvilket gør, at ingen kan huske hverken stavemåden eller selve firmaet. Så er alt tankearbejdet pludselig forgæves. Kreative navne kan altså fungere - hvis de er tilpas lange, tilpas lette at forstå og har en tilpas sær stavemåde.

Eller som Björn Olsson siger: "Det enkle er altid det bedste!"

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: