Webvirksomheden MOROTSmedia fordobler omsætningen i år

Webvirksomheden MOROTSmedia i Ideon havde sidste år en omsætning på tre millioner svenske kroner. Allerede efter første kvartal i år er omsætningen oppe på to millioner, og nu regner virksomheden med mindst at fordoble omsætningen i år.

MOROTSmedia blev startet i 1998 og ejes af de tre grundlæggere Filip Strandqvist, Björn Lundmark og Patrik Smetana. Virksomheden beskæftiger sig primært med programmering og databaseudvikling og arbejder meget med e-handelsløsninger og e-commerce. Blandt kunderne finder vi Telenordia, malingsproducenten Becker Acroma, Perstorp AB og reklamebureauet Agitator.

-- Der er et enormt behov hos mange virksomheder i dag for at kunne koble deres eksisterende økonomiske systemer til et e-handelssystem, siger Filip Strandqvist.

-- Udfordringen for os er derfor at kunne drage fordel af situationen og udnytte det opsving, som vores branche oplever netop nu.

For seks måneder siden havde MOROTSmedia tre ansatte. I dag er tallet syv, og de er nødt til at ansætte flere.

-- Egentlig skal vi bruge mindst to personer omgående, men vi har store problemer med at finde kompetente folk, fortæller Björn Lundmark.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: