Venturekapitalbranchen har brug for en hjælpende hånd, før krisen forværres

Kort sagt: Er du træt af alle de dystre overskrifter om finanskrisen? Mener du, at fokuseringen på problemerne er voldsomt overdrevet? I så fald har du sandsynligvis haft ret - hidtil. Men meget taler nu for, at virkeligheden pludselig har indhentet dommedagsprofetierne, og at krisen rent faktisk kan blive værre end selv de mest dystre spådomme.

For regionens mange innovationsvirksomheder betyder det en særlig udfordring, når adgangen til venturekapital forværres i kølvandet på finanskrisen.

Af Thomas Frostberg

Som Rapidus kunne fortælle i onsdagens nyhedsbrev, begynder regionens innovationsfirmaer at opleve vanskeligheder ved at tiltrække den venturekapital, som er nødvendig for deres fortsatte udvikling. Ifølge Fredrik Herslow på Aktietorget Öresund begyndte det at blive vanskeligere allerede i foråret, og de seneste dages udvikling på verdensplan har ikke ligefrem forbedret situationen.

Rapidus har hidtil påpeget de positive tendenser, som hersker i mange af Øresundsregionens teknikvirksomheder, selv midt i den herskende finanskrise. Det billeder stemmer indtil videre. De fleste innovations- og iværksætterfirmaer i Øresundsregionen har stadig større problemer med at rekruttere den rette kompetence end at spekulere over nedskæringer. Men når store virksomheder som Volvo og Sony Ericsson begynder at spare, så bremser hele økonomien uvilkårligt op. Det vil også påvirke de små virksomheder, enten direkte som underleverandører af tekniske løsninger - men frem for alt fordi adgangen til kapital forværres alvorligt.

Med dagligt "udsalg" på børsen svinder motivationen for at investere i nye innovationsselskaber med høj risiko, eftersom kurspressede børsvirksomheder opleves som en - relativt set - betydeligt sikrere investering, selv i disse turbulente tider.

Under det forrige sammenbrud, efter at IT-boomet var kulmineret omkring år 2000, blev mange venturekapitalfinansierede selskaber ramt ekstra hårdt - selv om det for en del af dem tog godt et år, før krisen slog fuldt igennem, eftersom de havde nået at få deres finansiering på plads et års tid frem, lige før nedgangen begyndte. Efter denne korte "henstand" blev det desto sværere, og for nystartede virksomheder helt umuligt, at få tilført midler.

Den første effekt indtræder dog hurtigere ved at drøftelserne om næste finansieringsrunde trækker ud, og selskabets ledelse bliver tvunget til at bruge mere tid på møder med de stadig mere skræmte ventureinvestorer. I forlængelse heraf går det ud over den øvrige udvikling af selskabet, eftersom ledelsen må fokusere på andre ting end at drive virksomheden fremad udviklings- og forretningsmæssigt.

Hvis krisen trækker ud, betyder det naturligvis, at en del lovende virksomheder ikke overlever. I nogle få tilfælde købte grundlæggerne eller nogle investorer teknikken fri af konkursboerne under den foregående krise i starten af dette årtusinde, men i de allerfleste tilfælde blev gode ideer og spændende teknik glemt og begravet.

Foruden tragedien i de enkelte selskaber, som bliver tvunget til at give op, betyder en sådan udvikling også et problem for samfundet som helhed og kan bremse genopretningen af økonomien. Erfaringerne fra årene efter IT-boblen brast er, at der opstod et tomrum, da kun meget få nye selskaber havde overlevet og kunne fortsætte. Investorerne i selskaber i de senere faser oplevede pludselig en mangel på mulige investeringsobjekter, mens investorerne i den såkaldte startup-fase stadig var enormt forsigtige med deres investeringer.

Denne type ubalance i markedet hører naturligvis med til spillet. Men kravet om offentlige støtteindsatser i venturekapitalbranchen er sjældent bedre motiveret end i en situation, hvor balancen i systemet er ved at blive sat ud af spil. Udviklingen under den forrige krise burde allerede nu føre til, at Industrifonden, Vækstfonden og andre offentligt støttede initiativer træder frem og spiller en aktiv rolle i en forstærkning af venturekapitalsystemet og sikrer, at investeringerne ikke går helt i stå. Det handler ikke om statsstøtte, men om investeringer på kommercielle vilkår - men med den klare opgave at lindre krisen for de små innovationsselskaber.

Den allerbedste model er naturligvis den, hvor det offentlige kun agerer katalysator for private ventureinvesteringer. Derfor er forslaget fra Lumitecs adm. dir. Patrik Söderlund om en storstilet satsning på en svensk opstartskapitalfond (se nedenfor) ekstra interessant i disse dage.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: