Venturecup vinder af 250.000 DKK har lagt cleantechfirma i forskningskuvøse

I al ubemærkethed har et stærkt omtalt start up cleantechfirma i Øresundsregionen, danske Black Silicon Solar Cells, sat de kommercielle forretningsaktiviteter på stand by. Det sker trods vinderprisen af Venturecup 2011 på 250.000 DKK samt guld ved DM i cleantech i 2011.

Black Silicon Solar Cells har en svensk medstifter, iværksætteren Hjalmar Nilsonne, som gik sammen med en gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby om at skabe billigere og mere effektive solceller via nanoteknologi. Ventureinvestorer har rost projektet, men det stod pludselig klart for hovedstifteren, forskeren Rasmus Schmidt Davidsen, at teknologien skal blive endnu bedre inden investeringerne hives hjem, og firmaet gøres aktivt igen kommercielt.

-- Jeg har simpelthen besluttet, at skrive en Ph.d. om teknologien bag solcellerne og som led i det sætte turbo på forskningen. Derpå er vi klar med et endnu bedre projekt til investorerne inden for et par år, siger Rasmus Schmidt Davidsen til Rapidus.

 

Han arbejder nu sammen med tre vejledere med hver deres speciale på DTU. Iværksætteren Hjalmer Nilsonne, der er ingeniør fra Det Kongelige Teknologiske Institut i Stockholm og har masterspeciale i energioptimering, er stadig blandt sparringpartnerne.

 

Black Silicon Solar Cells udviklede en nano-belægning, der gør solceller mere

omkostningseffektive. Belægningen tiltrækker allerede nu mere sollys, men omsætningen til elproduktion skal nu gøres mere effektiv, forklarer Rasmus Schmidt Davidsen. Han tror fortsat på et enormt kommercielt, internationalt potentiale i teknologien.

 

Firmaets hjemmeside er stadig aktiv uden information om den kommercielle pause.

 

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: