Venture Cup bliver rent dansk – slipper Øresundsfokus

Morgendagens finale i Venture Cup Øresund bliver den sidste med Øresundstema. Når næste omgang løber af stablen til efteråret opdeles konkurrencen i en dansk og en sydsvensk gren. Dermed omfatter konkurrencen om bedste forretningsplan for første gang hele Danmark.

Årsagen til opdelingen er frem for alt økonomisk. Det har været svært at få sponsorerne til at indskyde penge med fokus på Øresund. De fleste har kun villet profilere sig på den ene side af Sundet, ifølge Hanna Christensson, projektleder for Venture Cup Øresund.

-- Vi skulle have startet en Venture Cup Danmark og en for Sydsverige, og så derefter slået dem sammen når de havde vokset sig stærke, siger Hanna Christensson, som dog håber at vinderne i de kommende konkurrencer kan mødes i en ekstra Øresundsfinale.

Venture Cup Øresund startede i København, og de første omgange blev domineret af danske deltagere, men siden er pendulet svinget til den anden side. I årets finale kommer to af tre deltagere fra Sydsverige.

Venture Cup Danmark skal ledes af Carsten Snedker, i dag ansvarlig for den danske del af konkurrencen.

Næsten 60 hold konkurrerer i morgen om førsteprisen - 200.000 svenske kroner. Nr. to og tre får henholdsvis 100.000 og 50.000 kroner.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: