Varmekameraer hot område for Axis

Axis' satsning på varmefølsomme kameraer er faldet bedre ud, end Lundfirmaet selv havde regnet med. Godt en måned efter lanceringen, kan produktionen ikke længere følge med antallet af bestillinger.

Blandt de første kunder er syv skoler i Stockholms amt, som via forhandleren YIT Säkerhet har købt Axis' netværksbaserede varmekameraer til at forebygge hærværk, brand og indbrudsforsøg. Ordreværdien ligger ifølge YIT på cirka 1,5 millioner svenske kroner. I alt har Axis hidtil solgt nogle hundrede varmekameraer i såvel Sverige som udlandet, oplyser firmaets nordiske salgschef Magnus Zederfeldt, uden at ville præcisere det nærmere.

-- Interessen har været meget stor, i øjeblikket har vi nogle ugers leveringstid på kameraerne, siger han til Rapidus.

Satsningen på varmekameraer er delvist et nyt teknisk område for Axis, da for eksempel sensorer og linser er helt anderledes end i kameraer til synligt lys. Derimod kan man godt genbruge den samme brugergrænseflade og software til billedanalyse. Det er netop muligheden for avancerede billedanalysefunktioner, der har lokket virksomheden til det infrarøde spektrum.

--Varmekameraer bringer intelligent video op på et nyt niveau i visse situationer. Man kan se, om der er nogen til stede, og hvad der sker. Og man undgår en masse fejlkilder med svajende grene og løbende hunde, siger Magnus Zederfeldt.

Han vurderer, at der i dag sælges cirka 1 varmekamera for hver 400 almindelige overvågningskameraer. På et par års sigt regner Axis med, at det forhold ændrer sig til omkring 1:50.

Men indtil videre er forretningsområdet beskedent for Axis, der sidste år omsatte for 2,3 milliarder svenske kroner. Magnus Zederfeldt ser også varmekameraer som et nicheprodukt og et supplement snarere end en erstatning for almindelige kameraer.

Axis beskæftiger næsten 800 personer, hvoraf cirka 500 sidder i Lund. Overskuddet faldt noget i 2009 til 308 millioner svenske kroner, hvoraf de 121 millioner kom i sidste kvartal.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: