Væksthuset i Eslöv klar til start i september
I midten af september åbner Herbert Felix-instituttets nye væksthus for selvstændige erhvervsdrivende med udenlandsk baggrund. En person er blevet ansat, og der er indgået kontrakt med en konsulent til mentorprogrammet, som skal drives i væksthusets regi.
Herbert Felix-instituttet beskæftiger sig primært med opinionsdannelse og forskning inden for integration og iværksætteri. Det nye væksthus skal til en begyndelse drives i tre år og finansieres med støtte fra EU's strukturfonde, Eslöv kommune og Region Skåne.
-- Lokalerne skal bare færdiggøres, så har vi i sinde at starte op for fuld kraft, siger Ingemar Jeppson, instituttets forstander.
Væksthuset skal samarbejde om rådgivningen med Nyföretagarcentrum og IFS-Almi i Malmö.
Af Anna Palmehag