UCB Nordic udvider sit Ørestadskontor

Medicinalselskabet UCB Nordic udvider sit hovedkontor i Ørestad. Af den snes personer, som skal nyansættes i slutningen af næste år, vil cirka ti blive placeret i Ørestad. Selv om virksomheden flyttede ind i de nye lokaler i starten af sommeren, er pladsen allerede trang, og nu lejer selskabet yderligere 350 kvadratmeter kontor.

-- Vi er nødt til at udvide arealet med næsten 50 procent og har underskrevet en ny lejekontrakt, der gælder for en del af husets stueetage. Vi flytter ind i starten af januar, siger adm. dir. Jørgen Damsbo Andersen.

UCB Nordic er i dag omkring 55 personer og ansætter primært personale med henblik på den kommende lancering af mave-/tarmmedikamentet Cimzia mod Chrohns sygdom. I dag er det største produkt Keppra, et lægemiddel mod epilepsi. UCB Nordic omsatte for omkring 25 millioner euro i 2005 og gav underskud. Selskabet indgår i medicinalkoncernen UCB Group med hovedsæde i Bruxelles.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: