Trial Form Support køber Clinical Data Care

Kontraktsforskningsvirksomheden TFS International med hovedkontor i Helsingborg køber branchekollegaen Clinical Data Care (CDC) i Lund. Forretningen, som blev gjort i begyndelsen af juli, gør i følge direktør Daniel Spasic TFS til den største virksomhed indenfor kontraktforkning i Norden, og til en af de største aktører i Europa.

-- Begge virksomheder ejes nu af TFS International, men bliver indledningsvis drevet som to selskaber, siger Daniel Spasic til Rapidus.

Betalingen sker med en kombination af konvertibler og kontanter, men købsbeløbet er ikke offentligt. I følge Spasic er ambitionen at veksle konvertiblerne til kontanter indenfor nogle år.

Hans Andreasson, bestyrelsesformand for CDC frem til opkøbet og repræsentant for den næststørste ejer SLS Venture, er tilfreds - selv om salget ”ikke bliver nogen lysende forretning”.

-- Vi kom frem til, at vi ikke var den rette ejer til at videreudvikle CDC som selskab. CDC behøver en ejer, som er velforankret i branchen. Gennem salget er TFS godt på vej til at blive en rigtig stor europæisk aktør, siger Andreasson.

CDC omsatte for knap 100 millioner svenske kroner i 2004, og har Sverige og Sydeuropa som største markeder. TFS International omsatte cirka 95 millioner kroner i samme periode og har, foruden Skandinavien, også Østeuropa som stærkt marked. Selv kompetencemæssigt komplementerer de to selskaber hianden. TFS har flere kliniske projekter, mens CDC lægger større vægt på databehandling og statistik.

Clinical Data Care har noget tid været økonomisk presset, ikke mindst efter datterselskabet Clinitrac gik konkurs, og tre store projekter udløb sidste år. Selskabet tabte 34 millioner kroner i 2004.

Ved udgangen af 2004 havde CDC 143 ansatte, heraf 77 i Sverige. TFS International havde 100 ansatte, heraf 70 i Sverige.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: