TopoTarget i Symbion søger penge forud for salgsstart

Bioteknikfirmaet TopoTarget A/S i forskerparken Symbion på Østerbro har startet sin tredje finansieringsrunde. Planen er at få tilført godt 18 millioner euro. Pengene skal anvendes til kommercialisering af virksomhedens første produkt, Topotect.

Salget af Topotect starter først i fjerde kvartal 2004, men allerede i år er der blevet ansat to chefer til opbygning af marketingafdelingen som skal bestå af 10-12 personer.

Adm. dir. Peter Buhl Jensen regner med at pengene er på plads inden for et år. Ifølge ham er de tidligere investorer HealthCap og BankInvest interesseret i at bidrage igen, men man søger også en mindre investor som kan foretage en markedsvurdering af virksomheden.

Topotect afprøves til flere forskellige anvendelsesområder og skal i starten markedsføres til akut behandling af de sår som opstår, hvis cellegift ved en fejl trænger ud af blodkarrene til det omkringliggende væv. Til dette formål har stoffet opnået status som såkaldt ”Orphan Drug” hos EMEA, EU's organ til vurdering af medicinske projekter. Denne status indebærer ti års eksklusivitet på markedet og gives til virksomheder der udvikler lægemidler mod usædvanlige lidelser som der hidtil ikke har været nogen behandling for.

Meningen er at Topotect skal gøre virksomheden selvforsynende, formentlig i løbet af 2006.

BankInvest er majoritetsejer i TopoTarget. Andre større ejere er HealthCap og grundlæggerne. Selskabet har 45 ansatte og hovedkontoret ligger i Symbion. Forskningsenheder findes endvidere på Rigshospitalet i København, i Oxford og i Riga. De to sidste kom til da selskabet for et år siden købte det britiske firma Prolifix der ligesom TopoTarget udvikler cancerlægemidler.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: