To nye Øresundsbrancheråd skal give jobs og praktik på tværs

To helt nye såkaldte Øresundsbrancheråd inden for pleje og byggeri kopierer modellen fra svenske, regionale brancheråd og bruger den over Øresund. Målet med Øresundsbrancheråd er at skabe flere jobs og praktikpladser på tværs af Øresund, så det regionale jobmarked og markedsmuligheder bliver udnyttet. Et andet mål er at overkomme barrierer som manglende anerkendelser af uddannelser og praktik. Erfaringerne skal senere bruges på andre fagområder end pleje og byggeri.

I Sverige deltager uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, kommuner, brancheorganisationer og arbejdsformidlinger i de regionale brancheråd -- og det samme skal nu ske over Øresund.

- Vi så muligheden for at lade et brancheråd gå over Øresund med samme opbygning. I Sverige har regionale brancheråd stor indflydelse på uddannelse og arbejdsmarkedsindsatsen, fortæller projektleder i Københavns Kommune, Jacob Løbner Pedersen, om initiativet.

Deltagerne i byggesektorens ”Øresundsbrancheråd Byg” er KTS -- Københavns Tekniske skole i Rødovre, Dansk Byggeri, fagforeningen 3F, Jobcenter København -- og fra Skåne Arbetsförmedlingen, Sveriges Byggindustrier Syd, Lernia Byggutbildning samt Byggnads Södra Skåne. Her har man netop holdt første møde i Rødovre og næste møde kommer i januar i Malmø.

- Det giver nye kompetencer at arbejde på begge sider af sundet, fremhæver Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, som deltager i projektet
En lang række parter er netop nu ved at blive samlet til det andet nye Øresundsbrancheråd indenfor plejen. Det holder stiftende møde i begyndelsen af det nye år. Det vides allerede nu, at deltagerne SOSU C - Social- og sundhedsuddannelsescenteret i Brøndby, Gladsaxe og Herlev, som går sammen med fagforeningen FOA, Københavns Kommune, Malmö Högskola, Dansk Sygeplejeråd og et skånsk brancheråd indenfor pleje.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: