Tid til den udvidede Øresundsregion mod Østersøen

Kort sagt: Interne problemer i Øresundsregionen kan skygge for at se videre ud mod en større region - ikke bare mod Femern, men også mod hele Østersøregionen. Rapidus har været på besøg i de tre baltiske lande, som tørster efter alt nordisk -- og i Estland ser Nordisk Ministerråd endda Øresundsregionen som et forbillede. Den udvidede Østersøregion er glemt efter balternes selvstændighed, og Øresundsregionens virksomheder går glip af gode forretninger ved ikke at bruge den nærmeste storregion.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør

Tallinn, Riga og Vilnius.

I alle tre baltiske hovedstæder har Nordisk Ministerråd kontorer. Der er markante danske og svenske ambassader og handelskamre, og hos politikerne i parlamenterne og cheferne i erhvervslivet er alene det at komme fra Danmark eller Sverige (næsten) grund til, at den røde løber rulles ud fordi de hos os fandt støtter i selvstændighedskampen og i årene efter den. Det eneste, som mangler, er flere danske og svenske virksomheder fra eksempelvis Øresundsregionen, som ser tværs over Østersøen for at gå efter de forretningsmuligheder, som al velviljen skaber.

Mens vi har været optagede af de nære muligheder og problemer for vækstvirksomhederne i Øresundsregionen de seneste 13 år, så er en støvet, gammel snak om en langt større Østersøregion nu virkelig ved at være et overset aktiv. De kan synes tungt nok at få et regionsperspektiv sydpå mod Hamborg efter Femernforbindelsen, men tag ikke fejl: Mulighederne for Øresundsregionens virksomheder tværs over hele Østersøregionen blevet tydelige her 22 år efter balternes og russernes selvstændighed og 24 år efter omvæltningerne i Polen og DDR.

Glem alt om betonkommunisme, som i dag er parkeret på spændende museer. Få i stedet øje på eksempelvis tre moderne, demokratiske lande. For ni år siden kom de med i EU og NATO, og snart er alle tre lande med i euroen (Estland er med, Letland kommer med i 2014 og Litauen i 2015).

En ny generation er højt uddannet, og højteknologiske virksomheder skyder op som paddehatte.

Eksempelvis foregår Estlands politiske valg helt online (modsat i Danmark og Sverige) og godt hjulpet af skarp, lokal it-support. Og Litauen er langt fremme indenfor laser- og robotteknologi. Læg hertil positive vækstrater på 3-7 %, som er opnået på et par år efter ansvarlig håndtering af krisepakker siden 2008.

Nogle hundrede danske og svenske virksomheder er allerede i landene. De har skabt stærke netværk og vidensdeling. Men de føler sig som enkeltstående pionerer samtidig med de kan se, at dansk og svensk kapital kan udrette underværker ved at investere i datterselskaber i et stadig lavtlønnet område. Mest udtalt i Litauen med gennemsnitslønninger på 4.500 DKK om måneden, og en mindsteløn på ca. 1.850 DKK. Men glem ikke, at der også er et købedygtigt, baltisk publikum, der skaber interessante hjemmemarkeder.

Logistikken over Østersøen fungerer bedre end helt ud til Asien, så nogle outsourcede virksomheder tager nu endda væk fra Asien og slår sig ned i Baltikum. De tre lande ses simpelthen som troværdige, effektive EU-lande, der samtidig er en sikker port til det kæmpe marked østpå hos naboen Rusland.

Baltikum er også tæt på - kun godt et times flyvning og mange gode forbindelser fra Kastrup. Hertil er en effektiv skibsfragt organiseret i Østersø-havnesamarbejde Baltic Ports Organisation.

Og så er vi ved sagens kerne: Hvordan kan porten til Østersøregionen her omkring Øresund i så høj grad overse mulighederne i nære samfund på vej frem med stormskridt? Og hvor er mulighederne henne?

Jo, krise kan betyde at man fokuserer på det helt nære i Øresundsregionen og så det globale i virksomhedernes ekspansion, så man glemmer de stepstones, der ligger lige for. Nordea, Danske bank og Handelsbanken er alle nu på plads for handelskamrene kan berette om nordiske kernekompetencer som evnen til at drive forretning, organisere og ikke mindst sælge. På de områder har baltere, polakker, russere og østtyskere stadig et historisk betinget tungsind, som ikke belaster øresundsregionale virksomheder.

Samtaler med handelskamre, ambassader og politikere giver et billede af, at vores virksomheder skal kende deres besøgelsestid: Der er ved at være ligeværd i udvikling og innovation. Og vi forstår hinandens dagsordener. De nuværende lønforskelle er en stakket frist, for de stiger voldsomt disse år. Derfor skal tiden bruges nu på at komme ind på de nye markeder i Østersøregionen mens man har råd.

Politisk er organiseringen allerede på plads via Nordisk Ministerråds tre kontorer i Tallinn, Riga, Vilnius og selv Sankt Petersborg. Kontorerne kan formidle kontakter, debatter, miljø- og erhvervssamarbejde samt kultur (danske og svenske film er i høj kurs!) Den parlamentariske Østersøkonference, BSPC, har deltagelse fra samtlige parlamenter i Østersøregionen. Og endelig er der en nordisk søjle i EU kaldet 3+3 (de tre nordiske lande i EU samt Baltikum). Og der er konferencer kaldet 5+3 for de nordiske lande samt Baltikum -- samt ikke at glemme samarbejds- og udviklingsorganisationen Baltic Development Forum.

Naturligvis er der lang vej til, at Østersøregionen er en integreret region på niveau med Øresundsregionen. Men vores region er et ideal, og det kan udnyttes. Som Rapidus tidligere har nævnt ser Nordisk Ministerråd i Tallinn Øresundsregionen som et forbillede for regionen mellem Tallinn og Helsinki. Kursen er udstukket for Østersøregionen, og arbejdet er i fuld gang. Det er tid til, at Øresundsregionens virksomheder bruger den udvidede Øresundsregion mod Østersøen før resten af verden for alvor får øje på den.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: