Telia leder efter start-ups i Danmark

Telias risikokapitalselskab Telia Business Innovation (TBI) er endnu et eksempel på Stockholmbaserede investeringsselskaber, som retter blikket mod Øresundsregionen (inklusive Blekinge).

I den seneste tid har repræsentanter fra TBI besøgt regionen i jagten på investeringsobjekter.

-- Der sker meget i Lund og Blekinge inden for det område, vi kigger på. Vi har for kort tid siden kigget på selskaber i Danmark, og vi har også haft kontakter i Skåne, siger TBI’s adm. dir. Ylva Hambraeus Björling uden at kunne gå ind på resultatet af disse møder.

Derimod er det ikke aktuelt at åbne et kontor i regionen. TBI’s investment managers i Stockholm forventes at dække hele Norden. Desuden er Telia som koncern til stede i hele Sverige og i Danmark, mener Ylva Hambraeus Björling, og afdelingerne har instrukser om at sende interesserede iværksættere videre til TBI.

Telia har skudt 300 millioner svenske kroner i TBI’s fond for investeringer i start-ups inden for mobilt internet, internetbaserede CRM-løsninger, bredbåndsløsninger og sikkerhedsløsninger. Hidtil har man investeret i 12 forskellige selskaber, hovedsageligt i Stockholmsområdet.

Første afgang fandt sted tidligere i år, da spydspidsvirksomheden Altitun blev solgt til det Nasdaq-noterede ADC Telecommunications Inc. for 200 millioner. TBI’s gevinst var 192 millioner.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: