Telekomgiganten Huawei starter udviklingsenhed i Lund

Det kinesiske telekomfirma Huawei åbner kontor i Lund. Til at starte med skal der ansættes en halv snes personer for at udvikle basiskomponenter til mobiltelefoni. Investeringen kommer, efter at nedskæringerne blandt regionens konsulentfirmaer og telekomkæmper har frigjort i hundredvis af kvalificerede ingeniører.

-- Det handler om grundudvikling af mobiltelefoner, teknik som er tættere på platforme end på applikationer, siger Urban Fagerstedt, ansvarlig for Huaweis udviklingsprojekt i Sverige, til Rapidus.

Det er endnu ikke bestemt, hvor afdelingen skal ligge, men forskerparken Ideon eller Edison Park lige ved siden af er to af de varmeste bud. I går kunne Rapidus afsløre, at også amerikanske Qualcomm satser på deres egen teknikafdeling i Lund, i netop Edison Park.

Huawei lægger ikke skjul på, at den primære begrundelse for etableringen er at opsuge ingeniørkompetence - på samme måde som virksomheden har gjort i både Kista og Göteborg. For at sondere arbejdsmarkedet omkring Øresund starter Huawei med at bemande afdelingen med konsulenter. Afdelingsleder bliver kineseren Gengshi Wu, der har taget det engelske navn Chris Wu. Han er udsendt fra Huaweis hovedkvarter for at starte virksomheden op i Lund.

-- I Kista er det nu lykkedes os at etablere os som en troværdig arbejdsgiver. Men vores konkurrenter er ikke henrykte over vores tilstedeværelse. De forsøger at afskrække deres medarbejdere fra at arbejde hos os ved at miskreditere os som arbejdsgiver. Mange ønsker at tegne det billede, at kineserne kommer hertil, lærer fiduserne, bringer teknikken med hjem til Kina og derefter udkonkurrerer os, siger Urban Fagerstedt.

Han siger, at Huawei derfor tvinges til at betale højere lønninger og tilbyde bedre vilkår end konkurrenterne. I alt har koncernen omkring 95.000 ansatte på globalt plan.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: