Telecas nye hus i Västra Hamnen kan blive til to

I starten af efteråret fortalte den børsnoterede IT-koncern Teleca om sit nybyggeri i Västra Hamnen i Malmö. I dag kan Rapidus afsløre, at der formentlig bliver tale om to nye huse. Datterselskabet Obigo kan ikke rummes i Telecas kontorbygning og ser ud til at få deres egen.

-- Vi kigger på et hus til for Obigos regning. Selskabet vokser og kan ikke være i det nye Teleca-hus. Det andet hus kommer til at ligge lige ved siden af det første. Grunden er klar, og man er begyndt at skitsere tegninger. Ingen aftale er dog indgået, men der foregår intense forhandlinger lige nu, siger vicedirektør Tomas Eliasson hos Teleca Sweden South.

I løbet af første halvår 2007 forlader Teleca og datterselskabet Obigo Lund og flytter sammen med koncernens aktiviteter i Malmö til Västra Hamnen. Den første bygning bliver på omkring 10.000 kvadratmeter, mens Obigos bliver cirka 4.000. Muligvis skal Obigo dele hus med en anden virksomhed.

-- Vi regner med at cirka 800 personer fra koncernen kan få plads i bygningerne. Hvis vi tager en ekspansion med i beregningerne, er det ikke nok, siger Tomas Eliasson.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: