Systembolaget stævner Systemet i København
Det svenske Systembolaget AB har stævnet ejeren af vinbutikken Systemet A/S i København, Nils Stormby, for krænkelse af ophavsretten. Sagen kommer snart for Sø- og Handelsretten i København.
-- Det bliver snart, men jeg kender ikke den nøjagtige dato, siger Nils Stormby.
Nils Stormby, docent og succesrig virksomhedsejer inden for blandt andet medicoteknikbranchen med kontor i Malmø, åbnede vinbutikken ved Strøget sidste forår. Først havde han tænkt sig at kalde den Systembolaget, men valgte så Systemet A/S for ikke at provokere for meget. Systembolaget AB stævnede ham alligevel fordi de mener at navnet også i sin korte form Systemet er beskyttet inden for EU. Nils Stormby risikerer at skulle betale 50.000 svenske kroner i skadeserstatning.
-- Jeg har ikke tænkt mig at tabe den sag, siger han.
Nils Stormby planlægger endnu et vinprojekt, denne gang sammen med Vinakademiet i Bordeaux, hvor Stormby er æresmedlem.
-- Det drejer sig om vinhandel over internettet, siger han. Vi håber at være i gang i løbet af foråret.