Symphogens tredje stof klar til kliniske forsøg

Det danske biotekfirma Symphogen har gjort fremskridt med Sym004, en kandidat til cancerlægemiddel. Virksomhedens adm. dir. Kirsten Drejer siger til Rapidus, at hun inden længe regner med at starte forsøg på mennesker, hvilket gør stoffet til virksomhedens tredje kandidat i den kliniske fase.

Sym004 er navnet på en kombination af såkaldte monoklonale antistoffer, som selskabet har påvist virker cancerhæmmende både i laboratoriet og i tester udført på levende organismer. Resultaterne publiceres på fredag i tidsskriftet Cancer Research.

I øjeblikket gennemfører virksomheden to andre kliniske studier, blandt andet i samarbejde med det svenske børsnoterede biotekfirma Biovitrum.

Sidste år fik Symphogen tilført 33 millioner euro, som skal række til hele 2010. Danske medier har udskreget virksomheden som en varm kandidat til børsnotering i år, men Kirsten Drejer siger, at de overvejer at få tilført kapital fra private investorer i stedet for via børsen.

-- Vores nuværende investorer er indforståede, og vi regner i så fald med at få indlemmet yderligere nogle nye investorer. Vi er nemlig ikke sikre på, at lige nu er det rigtige tidspunkt at blive børsintroduceret på, siger hun.

Symphogen blev grundlagt i år 2000, har godt 70 medarbejdere og holder til i Kongens Lyngby. I efteråret rekrutterede man Jørgen Petersen som udviklingschef til selskabsledelsen. Tidligere var han vicedirektør i biotekfirmaet Genmab i København. For nylig forlod John Haurum, grundlægger og forskningschef, selskabet for i stedet at tiltræde som forskningschef i amerikanske Imclone, der ejes af Eli Lilly.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: