Svenske Acando satser stort på datterselskab i København

Det børsnoterede IT-konsulentfirma Acandos nystartede datterselskab i Danmark skal vokse til en afdeling med over hundrede ansatte. I starten håndteres forretningerne i Danmark dog fra Malmö.

Før man har fundet en adresse i København, placeres de ansatte på Acandos nye Malmökontor på Hjälmarekajen. Målet er at blive 20 til 30 personer i København inden for de nærmeste tolv måneder, men indtil videre består den danske afdeling kun af en håndfuld. Man har allerede kunder i Danmark, bl.a. SKAT, Nordea og Vattenfall. Chef for projektet er Anders Engdal.

-- Ideen er at blive mindst hundrede ansatte i København. Det danske selskab er nu begyndt at levere via vores personale i Malmö. Vi øger rekrutteringstempoet i Skåne for at hjælpe til i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, før den nye danske ledelse har sine første aftaler på plads, siger Malmöchefen Christian Jönsson.

Acandos adm. dir. Lars Wollung afslørede i et interview med Rapidus i slutningen af sidste år koncernens aggressive vækstplaner for den svenske del af Øresundsregionen. I dag er der godt 30 ansatte i Malmöselskabet, som omsatte for godt 30 millioner svenske kroner i 2006. Håbet er at vokse til 90 personer de nærmeste år. I 2006 omsatte Acando for 1.116 millioner svenske kroner og havde et overskud efter skat på 84 millioner.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: