Svensk vinder i Venture Cup-finalen – vinderen søger nu 35 millioner

Sententia Medical fra Lund hentede førsteprisen hjem på 200.000 danske kroner, da finalen i virksomhedskonkurrencen Venture Cup Øresund blev afgjort i København i aftes.

Virksomhedsideen, som bygger på to patenter fra den amerikanske hjertekirurg Paul Spence, er at udføre hjerteklap-operationer ved hjælp af et nyt produkt, som erstatter nål og tråd. I første omgang virker teknikken til reperation af beskadigede hjerteklapper, men virksomheden håber, at næste skridt bliver at bruge teknikken, når kunstige hjerteklapper skal indopereres. Fordelen er, at omfattende operationer, hvor brystbenet åbnes, skal det med den ny teknik kunne lade sig gøre at lave langt mindre indgreb, og patienterne kommer dermed hurtigere i bedring.

Bag virksomheden, som er under opbygning, står Dan Mogren og Olli Keränen, som har en baggrund i medicinalteknik-virksomheden Jomed med rødder i Helsingborg og som er noteret på børsen i Schweiz. Da man søgte efter nye produkter til Jomed fik de to stiftere kontakt med Paul Spence, men ideen passede ikke ind i Jomeds produktportefølje. I stedet forlod Mogren og Keränen deres jobs for at satse på Sententia Medical.

Lige nu er virksomheden inde i sin første finansieringsrunde, og søger i første omgang ti millioner svenske kroner - og på lidt længere sigt yderligere 25 millioner.

På andenpladsen i Venture Cup-finalen kom Odense-virksomheden BlindSight ApS, som udvikler mobilt udstyr til blinde. Præmien var 100.000 danske kroner.

På tredjepladsen kom svenske Pulmox med en ide til et individuelt tilpasset dykkesystem med højere sikkerhed end dagens løsninger. Firmaet kunne tage 50.000 kroner med hjem i lommen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: