Svensk etablering allerede lønsom for Medicon A/S…

Medicon A/S i Allerød har fået en effektiv start på sit svenske fremstød der indledtes i maj i år. Med Helsingborg som base har selskabet allerede nået break-even i Sverige og satser nu på at udvide med personale i Stockholm/Uppsala.

Medicon er en såkaldt CRO, Clinical Research Organization, eller konsulentfirma inden for kliniske afprøvninger, frem for alt i fase II-III. Selskabet blev stiftet i midten af 80'erne og har 50 ansatte i Danmark.

Det seneste regnskabsår (maj-april) omsatte koncernen for knap 70 millioner danske kroner. I år regner adm. dir. Kim Simonsen med at beløbet bliver 85 millioner, og heraf bidrager det svenske datterselskab med 5-6 millioner svenske kroner.

I dag har Medicon fire ansatte i Sverige, men Kim Simonsen forventer at det svenske selskab vil vokse kraftigt i løbet af de kommende 3-4 år.

-- Vi burde have samme størrelse som det danske selskab eller større eftersom det svenske marked er dobbelt så stort, siger han.

Det ville betyde 75-90 personer i Sverige på længere sigt.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: