Succesfuldt DTU-offspin udvider og jagter partner i Sverige

I år blev ”take off” for DTU-off spin firmaet Blueprinter fra Nørrebro i København. De færdigudviklede en ny 3D-printer til lavpris, og fik den på markedet. Nu skal de udvide med tre medarbejdere i år til 19 medarbejdere - samt finde en salgs- og supportpartner i Sverige.

- Vi har fået partnere i Holland, Tyskland, Spanien, Italien, men af en eller anden grund er det endnu ikke lykkedes i Sverige. Det skal lykkes nu, siger direktør Niels Appel fra Blueprinter.

Blueprinter kan printe objekter i plast i 3 dimensioner baseret på 3D CAD computermodeller. Mens andre 3D-printere let koster en halv million, så kan firmaet med den nye teknologi sælge for omkring 135.000 DKK. Potentialet er derfor, at de også kan nå kunder blandt mindre- og mellemstore virksomheder. Teknologien blev opfundet af to specialestuderende på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), Frederik Tjellesen og Anders Hartmann. Deres første prototype kom i 2010, hvor DTU Symbion Innovation investerede sammen med private investorer. Siden investerede også SEED Capital og Vækstfonden. Og i august var det ”pay back time”, da SEED Capital betalte for en Blueprinter til DTU-studerende.

Udviklingen foregår stadig i København, mens to salgsmedarbejdere nu er England og produktionen står firmaet Flextronics i Polen for.

Niels Appel blev ansat i 2012, hvor han kom fra en stilling som direktør med globalt ansvar for salg i Contex og var tidligere direktør for store virksomhedskunder i Microsoft Danmark. Niels Appels internationale baggrund skulle netop bruges til at gøre Blueprinter til en sund forretning. Han er også selv en blandt flere business angels hos Blueprinter.

-Vi er på plads med investeringerne og har derfor ikke brug for flere kapitalrejsninger lige nu, oplyser Niels Appel, som i øvrigt ”freder” Frederik Tjellesen og Anders Hartmann.

-Man kan selvfølgelig kontakte dem, men vi giver dem ro til at videreudvikle printeren, siger Niels Appel.

Opfinderne fik første gennembrud, da de så såkaldte termiske printhoveder, som også er på kassebon-apparater i supermarkedet. De købte en billig printer, tog printhovedet ud, strøg plastikpulver hen over printhovedet og lod den tro den skulle printe på papir. Der kom en smeltet plaststreng ud og de konkluderede, at de havde fat i noget. I dag kan printeren støbe plastmodeller fra en computertegning. Bl.a. det succesfulde danske høreapparatfirma, Oticon, bruger nu Blueprinter fremfor at få modeller trykt ude i byen.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: